Div. oplæsninger 2017-2020

Litteraturfestival: Bag Masken, under Kulturnatten i Dansk Forfatterforening/Strandgade 6.

3 Haibun: “Pjerrot”, “Talte 9”, “Inkarnat”

¤

Salonen, Østerbrogade 222, 2100 Kbh. Ø. Oplæsning v/Haiku gruppen i DFF. 9. febr. 2017.

¤

Karens Minde, Wagnersvej 7. dec. 2017.

“På prøve i evighedens evigheder” Prosa. “Monsun” Prosa.

¤

Karens Minde, Wagnersvej 7. febr. 2018.

“Jeg overlader sandheden” /fra Kig i Græsstrået, efter din sjæl …digtsamling ikke udgivet.

¤

Salonen, Østerbrogade 222, 2100 Kbh. Ø. 23. febr. 2018

København Læser 2018. En magisk aften hvor Østerbro borgere og omegn oplæser deres forfattede manifest.

Jeg læser “Morgendagens Manifest” se opslag under prosa.

¤

Hald Hovedgård. “Tekstens Kerne”v/ Pablo Ljambias. 2.-4. marts 2018. Kursus samt oplæsning.

¤

Dansk Forfatterforening, Strandgade 6. Lyrikgruppen. 28.04. 2018

“Kig i græsstrået ……” “Det ene kan være lige så godt som det andet”. “Jeg efterlader mit ego”.

¤

SAKURA .. Langelinje. 29. 04.2018

læser gamle, traditionelle Haiku.

¤

Ræven & Pindsvinet, Vesterbrogade 176. 02.06.2018

Sammendrag fra “Konkylie Øre”. Udgivet 2016, Forlaget Mellemgaard.

¤

Dansk Forfatterforening, Strandgade 6. v/ Forfatter René Rasmussen. 23.06.2018

Oplæg af “Vækstformer” a´ Niels Peter Borgen. Konkylie Øre afsnit: “Pinligt”

¤

Den Franske Café, Søerne, Østerbro. Spændende møde med Michael Dudley fra Canada/Hanne Hansen, aka “Haiku Hanne” om hans udgivelse “Pilgrimage”. 07.07. 2018
Michael Dudley var på verdensturné.

¤

Malende Musikere, Næstved Arena. 7-10 nov. 2018. Udstilling af 10 billeder, samt koncert 10.11. Recitation fra “Græsstrået, når det fløjter efter din sjæl”, med lydcollage af Simon Toldam.

¤

Dansk Forfatterforening, Strandgade 6. 08.12. 2018
“Vilkårligt væv af forbindelser”.

¤

Dansk Forfatterforening, Strandgade 6. 09.02.2019
oplæsning/3 Haibun

“Bag masken 1” – “”Negl” – “Kend din tid” se under haibun

¤

Dansk Forfatterforening, Strandgade 6. 06.04.2019

Prosa: “Safe the Moose”. se under prosa

“Abadigamanden” -“-

¤

Bogudgivelse “selvbiografi – Magi I Luften” Forlag Vilhelm. Reception i Jazzcub. 31.08.48. 71 år.

Line up. Thomas Clausen (pia) Thomas Ovesen (bass) Alex Riel (dr.) 1 sæt med vokal, derefter oplæsning fra bogen.
stort og succesfyldt fremmøde. Tak.

¤

Karens Minde, Wagnersvej 7. 04.09. 2019.

Oplæsning fra “Magi i Luften” / ” Vi Polaris Rex”.

¤

MENS VI VENTER PÅ NOA. Brøndsalen ved Frederiksberg Have. Maleri/skulptur Udstilling med 18 kunstnere, samt 8 digtere, der agerede DIGTERSTATUER. 26.okt. – 8. nov. 2020

DIGTERSTATUE MONA LARSEN

  1. Begyndelse – sonetkrans
  2. Fire Stykker med Løgn
  3. Konkylie Øre (vilkårligt)
  4. Monsun
  5. Set fra en sofa
  6. Skridt
  7. Digt skrevet til skulptør Trine Jakobsen. “Den turkise skål”
  8. Digt til billedkunstner Louise Thomine: “Jeg ser hende”

Oplæsning.

Haikugruppen i Dansk Forfatterforening inviterede svenske Haijin’s 24.09.2017

Jeg læste: Haiku sekvens: “En tilfældig dag” “se under Haiku”

Haibun: “Hestekastanje” fra 5. okt. 2015

Haiku fra Arkelstorp Sept. 2007

Yotsumono/dobbelt 23.09.2015 “Høstmåne Haiku”

Haiku: A propos Elgen 19.09.2017

Haiku: A propos Jagt:

Jagtmåne
i sigtekornet
en figen

English:

Hunting Moon
in the crosshairs
a fig

Ode til mine elskede brune skindbukser

(til minde om en frygtelig dag, hvor det skete af bar angst, på vej til øjenlægen)

Så døde du, kun 30 år gammel. Du gik desværre ikke ned med maner. Du kvaltes bogstavelig talt i mit eget shit. Du bevarede dog i det mindste farven. Tak for turen.

Du har varmet min røv i alle årene, om den var blevet lidt for stor, sked du til gengæld på. Det var den indre glød og min afhængighed af at pakke dig ned, når det blev sommer, for at tage dig frem igen og igen næste gang kulden bed, der betød noget. Og ingen Black Friday har kunnet slå dig ud, og kommer heller ikke til det.

Din varme duft og smukke jordfarve blev hængende på mig hver vinter. Du, sammen med frakken, der blev født nogenlunde på samme tid, var et perfekt par og mine venner altid. Nu hænger frakken til tørre, den kan jeg ikke lade dø. Noget må jeg have som et slags eftermæle af dig, sammen med din livrem.

Tak, og hvil i fred.

Hadekorn

Digte fra digte.dk

Hadekorn
18.1.2009
Jeg har aldrig villet slå nogen ihjel, men dog ønsket nogen død. Jeg har heller ikke haft nogen viden om, hvad det var. Det starter jo ikke med en viden om, hvad man føler. Det starter med det de andre gør foran dine øjne. Jeg skal ikke kunne sige, om der allerede på forhånd er nedlagt et frø, hvoraf hadet kan vokse, eller at frøet bliver sået i det øjeblik kornet folder sig ud foran øjnene. På den måde bliver det jo et spørgsmål om, hvem der har skylden, og jeg vil ikke tale om skyld. Jeg ved ikke, hvorfra den kommer. Den er måske et virus, og hvad er et virus? Men selve frøet, hvoraf hadet vokser, er ligesom billedet på en erindring, der ligger langt tilbage i tiden.

Og frøet blev da også til en busk, der sidenhen visnede og gik tilbage til sit oprindelsessted. Blomsterne var sorte, og frøene kastede jeg til anemonerne og til de rådne stubbe af faldne træer i skoven, der alligevel blev gennemtyggede af myggelarver. Resterne gav jeg om natten til skyggerne, og den næsten ubærlige sorg over at hade, gav jeg til universets stjernestøv på indersiden af mine øjenlåg i mine bønner. Men jeg tror ikke, at jeg er frifundet af den grund. Erindringer er i sig selv kapslet ind i billeder, der flyder rundt som former i universet. De bliver til vores kollektive bevidsthed, der er klar til at eksplodere på det rette tidspunkt, men det ligger uden for min kontrol.

jeg klipper et stykke

Jeg klipper et stykke
ud af tågen
og falder ned
gennem et sammensat mønster
på himlen
en sprække i en sky
griber mig og siger
at jeg bare skal give slip
på håbet om
at en ydre instans
der tilbyder frelse
skal vige
for når alt kommer til alt
kan du kun søge
i dit eget indre

Jeg klipper et stykke
ud af sindet
og falder ned
gennem en rød fuglevinge
et øjebliks sandhed
lige som at have
blondt eller rødt hår
for sådan er man født
hår er lige som tænkning
et resultat af
fysikkens udvælgelsesproces

Jeg klipper et stykke
ud af en tanke
og falder ned
gennem en nødudgang
jeg lander
i en kartoffelmark
fladt på ryggen
alt det grønne springer
ud af træerne
og omfavner mig
Jeg åbner havelågen
og det eneste jeg tænker på
er duften af
nybrygget kaffe

Dansen

Du
kan stadig
sanse
sproget
du fik
ind med
moder
mælken
hånden

brystet
når du
danser
dig selv
ind i
fremtid
husker
ordene
du
glemte
i en time
mellem
to stole

Du
kan stadig
huske
det navn
med et
mellemnavn
der var
rundet af
dissonans
en særlig
lyd
som en
dans
på et
Honky Tonk
klaver
til at
vække
sange
og
sanser
til
live

Du
kan stadig
elske
din
ild
der
stiger
varmt
og lyst
fra
træet
under
offerkalven
i
dansen
om
livet
bliver
du
et
element
af kosmisk
kraft


jeg smiler til alle


jeg smiler til alle jeg går forbi
jeg nikker til dem jeg egentlig ikke kan li’de
jeg er tilværelsens sanselighed
jeg er modstanden i mig selv
jeg er tit yderliggående
jeg er mit eget grundvilkår
jeg er alene
jeg er Marilyn
jeg er Gravballemanden
jeg er dig
jeg er ti små kinesere på Højbro Plads
jeg er Dao
jeg er Vladimir den 7. eller 8.
jeg er Lille Sorte Sambo
jeg er Mor
jeg er Uluru Ayers Rock
jeg er Ole sad på en knold og sang
jeg er mulighedernes mylder med magt
jeg er min egen lille pige
jeg er det som skyggen tænker og solen ikke siger
jeg er den forstødte morgenstjerne
jeg udlever universets kampe imellem godt og ondt i min afgrænsede krop

Dette er ikke …

Dette er ikke en note om afskaffelse af de politiske partier, selvom jeg er ret enig med Simone Weil, fransk aktivist, filosofisk mystiker m.m. og død 1945.

Det er heller ikke et forbud mod euroforiserende stoffer, hvis nogen skulle sidde og nulre et eller andet under bordet.

Nej, jeg vil bare sige, at styringen ligger ikke hos os selv, men hos autopiloten drevet på dopamin, som jeg prøvede at fortælle min tinnitus klokken 5:04 i morges – sover ellers udmærket, spiser sundt og arbejder hårdt på det indre lys i disse tiders så sære omvendte verden.

Og min pegefinger har allerede været i gang med at scrolle og invitationerne vælter ind, fra Østerbro gåbuddies, Under The Basho, SOS meditationer om Epidemiloven, Folkets Høringssvar om samme, Bevar Sjællands Symfoniorkester, Forbyd Pesticider, Øverste Kirurgiske, Jazzmosfæren, Vores Blod, Nej tak til vaccineapartheid, Videnscenter for elektro-forurening, Sommerfest til næste år i Bettinas Have for folk med tænkeevnen i behold, DFF – Kom og skriv …

På en måde er jeg fejlcastet. Fejlcastet til den digitale boble filtreret ud fra, hvad algoritmer har bestemt på baggrund af det beløb jeg trækker ud af pengeautomater, som på det sidste er kommet under skarp bevogtning, og kan give store bøder, hvis man overskrider et vist beløb. Hallo? Bor vi i det gamle DDR? Fejlcastet på baggrund af det jeg deler og kasserer af feeds på sociale medier, der sørger for jeg vender tilbage igen og igen. Man kan så trods alt sige i de store ånders ånd:  ”I det lange træk er vi nået ganske langt, men kort!  Så har jeg ikke sagt for meget! Nå ja, det var bare det, men altså, hyg jer.

2. okt. 2021 Møde i Strandgade/lyrikgruppen.

mikro løsninger

Hvad vil det egentlig sige, at være et frit menneske i dagens Danmark, og hvordan bliver man et frit menneske? Bliver man fri, bare fordi man er medlem af en frihedsbevægelse?

Jeg tænker, at det handler om at skrælle et kæmpe løg. Jeg kunne f.eks. starte med at skrælle det politiske tankesæt fra det 20’ende århundrede af mig, med de udslidte ideologiske partipolitiske termer med røde og blå farver. Det har jeg allerede gjort. Det indbefatter også Teknokratmåden, EU-måden. I det hele taget, at skrælle global-elitens skræddersyede modeller af. En virkelighed som eliten beskriver og selv forfølger. En historie om dem selv, som hovedparten af os har lagt øre til og troet på, når de har udnævnt de onde og fremhævet dem selv i frelsende termer, imens de var i færd med at myrde og udplyndre andre folkeslag. Og når de, i demokratiets og frihedens navn, havde fået os til at hjælpe dem med det.

Er der mere at skrælle af? Jo da! Masser. Vel også de religiøse vinkler i pengenes og magtens klamme hånd. Og videnskaben, når den udelukkende sidder og kigger på verden med mikroskoper fastmonteret i hver sin lille hjernekasse.
Det virker som om alle systemer står magtesløse alene overfor et problem, der overskrider systemerne selv. Som om det at forstå problemet er blevet så komplekst, at dette er selve problemet.

Alle vinkler rummer en totalitet. Men at gå rundt om og virkelig se hele træet, giver først det samlede blik på helheden. Alt hænger sammen, og vi skal nok ikke opgive det store overblik. Men det har jo vist sig, at det er tid til handling længe før det store overblik indfinder sig. Set i bakspejlet af flere internationale økonomer, kunne vi have forudset og forhindret den sidste finanskrise.

Så hvad skal vi så nu, lille du? Når jeg har skrællet løget, er der ikke meget tilbage udover en lille flig af noget stort.

Jeg spekulerer på det, jeg har været ret optaget af siden starten af nullerne. Nemlig, hvordan det står til med sundheden, energien, vores bevidsthed og selvfølgelig også økonomien. Områderne er nærmest overdøvet af megastøj, pga. det store systems uundgåelige kollaps. Intet tyder desværre på andet end at systemet arbejder videre på en endnu større totalløsning. De kalder det selv for den store nulstilling. Den 4. industrielle revolution. Hvad det indebærer, kan man høre selvsamme elite, der har opfundet det, udtale sig vidt og bredt om og uden at skamme sig. Alt ligger sådan set åbent for enhver, der vil følge med i udviklingen. Ellers kan man bare lade det ligge og være tilfreds med de sædvanlige danske nyheds-underholdnings- kanaler.
Det siger sig selv, at de globale totalløsninger ikke er vejen frem, for vi er ikke systemet, selvom hovedparten identificerer sig med det. Det store system har overlevet sig selv og kan ikke længere hjælpe os, og systemets ”hjælpere”, politikerne, har for længst sat sig selv til vægs, sammen med systemet.

Jeg tror vi skal væk fra monstertænkningen og blive små mus der vimser rundt om benene på de store kolosser og laver vore egne smarte og nogle gange gennemprøvede løsninger hver især og sammen. Mikroøkonomi kan noget, som makro ikke kan. Og hvor er vi mange der er trætte af at pengene forsvinder ud af lokalområderne og ind i globale uigennemskuelige foretagender. Der findes garanteret simple og rigtige reformer, der er i stand til at oprense et sygt system. Det kræver gældfri penge formidlet af staten og ophævelse af centralbankernes ret til at trykke penge og skabe den ubetalelige gæld samtlige Verdens nationer er bundet op på. Statsgæld burde være ulovligt.

Tror I efterhånden på af regeringer og politikere nogensinde vil indrømme deres uduelighed? Hvorfor vælger systemets ledere og repræsentanter altid at gå videre af samme slagne vej? Det spørger jeg om, fordi jeg oplever, at de ikke ser hverken til højre eller venstre med skilte som: ”Kadavere, 2 km længere fremme”.

Sparekasserne forsvandt næsten. De blev opkøbt og nedlagt af kannibalisterne der sagde, at man skulle slutte sig sammen for at blive stærkere i konkurrencen. Og lige pludselig var alle flyttet til Staden for at løbe stærkere for at slå konkurrenterne.
Lidt ligesom enhver mere eller mindre fredsommelig sæsonbetonet virus muterer i kampen for overlevelse, hver gang den bliver slået ned med hårdere og mere brutale midler.

Jeg tror på Mikro sundhed, på samarbejdet med mikroberne i din egen krop. Antallet af arter hænger tæt sammen med dit immunforsvars effektivitet, og derfor er det godt at vide, hvordan man skaber de bedste forhold for kroppens smukke, mangfoldige koralrev.
Jeg tror ikke at vi har noget valg. Den globale sygdomsindustri har aldrig været mere destruktiv og det globale fødevareimperium har aldrig været mere dominerende magtfulgt som i vor tid. Vi skal ikke undervurdere medicinalindustriens pengemagt, der ophober cancer svulster, der æder alt indtil organismen udsultes som den selv. Vi er selv værten for denne cancer og betaler lønnen til systemet, der opretholder svulsten. Derfor skal vi selv til at forvalte sundheden og skabe den tilbage til os selv.
Vi skal genskabe gammel viden og indsigt om vitaminernes og mineralernes betydning for vores sundhed.
Vi skal genopdage, hvordan vi kan heles, når vi bliver syge. Vi skal nok også erkende, at sygdom kan være meningsfyldt. Når vi har overvundet sygdom, er vi blevet stærkere og kan opleve livet på nye livsbekræftende måder. Hvem har ikke oplevet lyset og håbet vokse hos mennesker efter en hård omgang sygdom? Oplevet modet og stoltheden vokse hos dem selv, fordi de har kæmpet for dem selv.
Vi skal væk fra det enorme stressniveau vi lever under, der til gengæld udpiner al livskraft. De sidste to Ko-år har drænet alt. Konsekvenserne ser vi så småt omridset af.
Ja, vi skal bevare en højere bevidsthed, siger jeg til mig selv, og glæder mig over at jeg har fået fasten inden for i mit liv. Det er stor gavn at faste. Alt godt starter i maven. Vi skal undgå fluor, som nazisterne brugte til at fordumme fangerne i koncentrationslejrene. Hvordan det er havnet i tandpasta er en gåde. Jeg laver selv min tandpasta og deodorant af kokosolie og natriumbikarbonat. Vi skal af-sures. Syre-Base-balancen er altafgørende for vor sundhed. Og Qi-gong er fantastisk til at opbygge den indre energi og livskraft. Så får I ikke mere for den 5-og tyve øre.

Jeg tror at lægerne vil blive klar over at deres fag er på vildspor, når vi begynder at stille krav til vores egen sundhed. Jeg tror på at vi står overfor en masse ny viden om energi og sundhed. Vi er selv energi, og vi er ansvarlige for at udviklingen skal være til gavn for os selv og dem der kommer efter. Vi skal være det nye. Ikke de nye robotter, men de nye sunde mennesker.

Tak, hvis I kom så langt.