So What

                        THEOTHERBUNNY.BLOG

 

Newport Jazz Festival 1958. The year that accelerated jazz into a new era. The white race was catching sight at black music, and Anita O’Day, white as snow, swinging “Sweet Georgia Brown” and “Tea for Two”. Fashion was cool, simple and stylish. It was high-level art and completely irresistible. The world would find itself and the music exploded.

She was 10 years old and explosive. She had just saved her father from committing suicide. Or maybe he used her, realizing he would not die by drinking a whole bottle of snaps in one go. However, the gas? Turned up to minimum strength, she barely noticed, when she opened the window and shouted for help, while her father lay in a bloodstream with a hole in the head. Her nose and the smell of alcohol and blood mixed with gas saved them. She had had some experiments with her father’s “circus performance”, making sure he did not jump out in front of a train at North Harbor Station. The repeating pattern: dad on a bender/mom wants a divorce/dad threatens suicide. “Oh, my dear, poor daddy!” Subsequently she drove her mother to madness with psychological questions. Was she malicious? Did she try to save herself by releasing her pain in this helpless manner; did she really resemble her father that much? She had to find out if her mother could withstand her pain and sorrow without giving up, like her father, because she felt empty, selfless and abandoned.

Now her world should change too, so she could find herself for real. What a process, what a chance. In addition, life, so damn slow, lying right there like a big bleeding sparkling love ball, calling for help.

The fool
loses face
So What

ud af det blå

 

det er sikkert bare dybere, end vi havde troet

fatteevnen er begrænset

af de skridt vi allerede har taget

præget af stor usikkerhed

det mest sandsynlige stikker lidt dybere

for eksempel nogle

men hvad nu, hvis det ikke er sandt?

også muligt men ikke sandsynligt

det der mangler er det usandsynlige

men mulige resultat

en lille sandsynlighed

scoop efter scoop efter scoop

godbidder af information

at forsøge at forestille sig hvad skandalen kan ende med

ildevarslende teorier fra personer fra statsapparatet

der muligvis gemte på hemmeligheder

en lydoptagelse af nogle 

opsnappet

russerne har måske

måske man bør overveje

lad os antage

det er dog ikke helt rigtigt

en mulig forklaring modtages gerne

den lille, men reelle sandsynlighed

efter sigende er det ikke svært at forestille sig

forbløffende påstande

har ikke været nogen offentlig bekræftelse

sandheden er, at meget af det

en russisk oligark

men det kan man ikke uden videre gå ud fra

tankevækkende bevismateriale, som dog ikke fuldstændig udelukker alternative forklaringer

kunne være en uskyldig forklaring

konkluderende overskrift at der ikke er fundet beviser for forbindelserne

dette er sandsynligvis gassillioner værd

de fik den sandsynligvis fra en person med forbindelser

det er meget muligt at serveren blev brugt

det ved vi fordi undersøgere havde overbevist en sær dommer

det er sandsynligt

men det kan også bare være hvad det ligner

advarslen afvises som usandsynlig

 

 

Vilkårligt fra et væv af forbindelser – weekendavisen 20.07.18

baseret på haiku’et

sandsynlige problemer
sandsynlige løsninger
ud af det blå

 

 

 

Jean-Claudes kramper

 

Hov, hvad fanden var det nu jeg havde gang i? Jo, de tror deres mor kalder på dem.

De tror måske at de er fulde, men ved det ikke – som min salige dranker af en far altid sagde: Jeg troede jeg sked, men jeg pissede.

Jeg kigger ud over horisonten, holder øje med verden. Nu fik jeg pludselig en krampe i min højre læg, eller er det bare et bølgeskvulp om Juncker der kommer nærmere og nærmere fra radio 24/7 denne morgen.

Der er noget i luften, det kan komme an på vejret.

Man mener og mistænker, anser det for vigtigt med større opmærksomhed omkring overvågningen.

Man tolker og vurderer, ønsker at vide hvor langt branden har bredt sig i løbet af natten.

Man venter på at børserne åbner.

Sandsynligt problem
sandsynlig løsning
ud af det blå

 

Continue reading

ginko forestillinger om kutteren “Anton”

tanker på langfart
mens kroppen bliver hjemme
rolig mave

flyder væk fra byen
på en kutter
af ord

strækker ud
over havet
hen imod Hven

mågerne ved
havet omringer mig
i drømme

skibsskrog
læser vandkaskader
fra køl

gyngende sejlads
kan ikke gå på vandet
med dårlig mave

havet
har ikke bedt om
deltagelse

altid tidevandet
Verdenen
fortsætter

Anton, kutteren
har ingen
kommentarer

 

Continue reading

“Kend din tid”

 

Endelig, parat til at modtage fra universets rige strøm. Han måtte spørge igen, som han altid havde spurgt. Var øjeblikket det rigtige øjeblik? Kunne der komme flere af den slags øjeblikke? Det var næsten ikke til at tro. Det havde været ligefrem nemt at gå de fem meter hen til udsigten. Fem meter, der altid havde stået som fem lysår.
Han havde trukket et af de store kort. Budbringeren med de gule vinger ved fødderne. Selve kommunikatoren. Dog på en knivsæg, hvor tillidens stemme kølner i det korte sekund, der er nok til at ryste et skrøbeligt liv.

Forsvundet
med den gamle frakke
mest elsket

 

Continue reading

logisk 1 & 2

1.

midt i våbenkaos
flyder naturen over
katastrofe tider
stiller store
kvantumsbegreber

op for mennesker

vises vi vor sande plads
mellem grundstoffer
planter og dyr?

verdens vægtigste ambition
skjuler sig i magt og profit
fører til forskelsbehandling

medlidenhedsbaronerne
deler nødhjælp ud
laver fredsaftaler

skaber nutidsslaver
mens der sørges
over det ene bidrages der
til nød andetsteds

2.

et antal
adskiller sig selvklart
fra andre antal
knyttes til kvantumsbegreb

kvantum har vægt
af størrelse og intensiv
fornemmelse af tyngde
som en følelse i maven

jeg løfter en kvantitativ tyngde
af uendelighedsfornemmelser
når du adskiller mig fra dig
eksempelvis i en diskussion om
hjælpeaktioner

morgendagens manifest

 

Vi er liv der vil leve, omgivet af liv der vil leves.
Jeg ser det i det lille barns øjne, som jeg så det i min mors øjne
efter at hun havde overlevet en alvorlig livskrise
dengang jeg selv var barn.

Det var forståelsens lys
der strålede som en flamme.
Som om intet mørke i virkeligheden findes
men kun skygger af et begrænset menneskesyn.

Det er altså endnu ikke håbløst.
Men tiden kræver, at vi tænker over
hvordan verden skal se ud i morgen
når vi ikke selv er her mere.

Vil vi bygge flere mure, eller vil vi rive dem ned?
Vil vi fælde den sidste hval? Vil vi fælde det sidste træ?
Vil vi trykke på den røde knap?

I dette øjeblik manifesterer jeg livet
ud fra loven om tiltrækning
som lyset tiltrækker lys.
Og da vi har fået tankens kraft
og eftersom tanken skaber, kan vi blive det
vi tænker og hæfter os ved.

Vi er til for livet og for hinanden, nu og i morgen.

 

Mona Larsen
19.01.2018