Barnet

20.09.2019

Jeg holder en bog med titlen ”Mit barn”, den smukkeste bog jeg nogensinde har holdt.

Det er fordi jeg ikke mærkede duften af mit eget barn.

Jeg fødte hende i en ufærdig eufori.

De tog hende straks væk til en varmekasse

Jeg havde ingen næse, jeg havde ingen mælk.

Nej, bogen er smuk uden mig, jeg var ingen.

Jeg dræbte mit første barn.

De trak ham op af en skål med en pincet.

Han var 5 cm orm med fiskeøjne.

Jeg kendte ikke til gråd.

Nattens døre var uden håndtag.

Hold dig til stien, rigkær og avneknippe, sumpen er bundløs.

Mit tredje barn tabte jeg ud af skødet, imens jeg stod på en scene og sang.

Jeg græd ikke.

Jeg talte 3 linjer på højre hånds ulnar side.

Begge hænder åbnede sig og rakte op mod himlen.

Regnen giver sin regn tilbage til jorden.

Sommeren sætter sine æbler.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.