Tanker om mikro løsninger

Hvad vil det egentlig sige, at være et frit menneske i dagens Danmark, og hvordan bliver man et frit menneske? Bliver man fri, bare fordi man er medlem af en frihedsbevægelse?

Jeg tænker, at det handler om at skrælle et løg. Jeg kunne f.eks. starte med at skrælle det politiske tankesæt fra det 20’ende århundrede af mig, med de udslidte ideologiske partipolitiske termer med røde og blå farver. Det har jeg allerede gjort. Det indbefatter også teknokratmåden, EU-måden. I det hele taget, at skrælle global-elitens skræddersyede modeller af. En virkelighed som eliten beskriver og selv forfølger. En historie om dem selv, som hovedparten af os har lagt øre til og troet på, når de har udnævnt de onde og fremhævet dem selv i frelsende termer, imens de var i færd med at udplyndre menneskerettighederne. Og når de, i demokratiets og frihedens navn, havde fået os til at hjælpe dem med det.

Er der mere at skrælle af? Jo! Vel også de religiøse vinkler i penge-magtens klamme hånd? Og videnskaben, når den udelukkende sidder og kigger på verden med mikroskoper fastmonteret i hver sin lille hjernekasse.

Det virker som om alle systemer står magtesløse alene og råber på nye måder at løse problemerne på – et samlet blik på helheden. Alt hænger sammen, og det har jo vist sig, at det er tid til handling længe før det store overblik indfinder sig. Set i bakspejlet af flere internationale økonomer, kunne vi sagtens have forudset og forhindret den sidste finanskrise.

Jeg spekulerer på, hvordan det står til med sundheden og vores bevidsthed i det hele taget. Jeg gik ud af folkeskolens 7. og har ingen højere uddannelser, men har været nysgerrig nok og har samlet erfaringer og viden. Områderne er overdøvet af støj, pga. det store systems uundgåelige kollaps. Intet tyder desværre på andet end at systemet arbejder videre på en endnu større totalløsning. De kalder det selv for den store nulstilling – The Great Reset. Den 4. industrielle revolution. Hvad det indebærer, kan man høre selvsamme elite, der har opfundet det, udtale sig vidt og bredt om. Alt ligger sådan set åbent for enhver til at opsøge information.

Det siger sig selv, at de globale totalløsninger ikke er vejen frem, for vi er ikke systemet, selvom hovedparten af os nok identificerer sig med det. Det store system har overlevet sig selv og systemets ”hjælpere”, politikerne, har for længst sat sig selv til vægs, sammen med systemet.

Skal vi ikke væk fra monstertænkningen? Mikro økonomi kan noget, som makro ikke kan. Og vi er mange der er trætte af at pengene forsvinder ud af lokalområderne og ind i globale uigennemskuelige foretagender. Der findes garanteret simple reformer, der er i stand til at oprense et sygt system. Det kræver gældfri penge formidlet af staten og ophævelse af centralbankernes ret til at trykke penge og skabe den ubetalelige gæld samtlige Vestens nationer er bundet op på. Måske er det løb kørt for længst med den digitale løsning CBDC? Statsgæld burde være ulovligt.

Og i det hele taget: Hvordan står det til med tilliden til vores regeringer og politikere? Vil de indrømme deres fejl og uduelighed? Vi står midt i en tsunami af ny indført normpolitik skabt af eliten, hvilket først og fremmest vil sige WEF. Intet vil være genkendeligt, det sagde hun jo selv, vores statsminister.

Sparekasserne forsvandt næsten. De blev opkøbt og nedlagt og det blev sagt, at man skulle slutte sig sammen for at blive stærkere i konkurrencen. Og lige pludselig var alle flyttet til Staden for at løbe stærkere for at slå konkurrenterne.

Lidt ligesom enhver sæsonbetonet virus muterer i kampen for overlevelse, hver gang den bliver slået ned med hårdere og mere brutale midler.

Jeg tror på mikro sundhed. Det nye er probiotika. Jeg tror ikke, at vi har noget valg. Sygdomsindustrien har aldrig været mere destruktiv og det globale fødevareimperium har aldrig været mere dominerende magtfulgt end i vor tid. Vi skal ikke undervurdere medicinalindustriens pengemagt, der ophober cancer svulster. Vi er selv værten og betaler lønnen til systemet, der opretholder svulsten. Derfor skal vi selv og ikke WHO forvalte sundheden og skabe den tilbage til os selv. Vi skal genopdage, hvordan vi heles, når vi bliver syge. Vi skal nok også erkende, at sygdom kan være meningsfyldt. Dem der har oplevet håbet vokse og vende tilbage efter en hård sygdomsperiode, ved lige præcis. Vi skal væk fra det enorme stressniveau, der udpiner al livskraft. De sidste korona-år har drænet alt. Konsekvenserne ser vi nu omridset af.

Vi skal bevare en højere bevidsthed, siger jeg til mig selv, og glæder mig over at jeg har fået fasten inden for i mit liv. Alt godt starter i maven. Vi skal undgå fluor, som nazisterne brugte til at fordumme fangerne i koncentrationslejrene. Hvordan det er havnet i tandpasta er en gåde. Jeg laver selv min tandpasta og deodorant af kokosolie og natriumbikarbonat. Vi skal af-sures. Syre-Base-balancen er altafgørende for vor sundhed. Og meditative øvelser er fantastisk til den indre energi og livskraft.

Vi er selv energi. Vi skal være det nye. Ikke de nye robotter, men de nye sunde mennesker, skal vi være.

Tak, hvis I kom så langt.

jeg er ingenting

jeg er ingenting
foran ham
med de brændende øjne
de døde søstre
jeg er ingenting
granatsplinter
de døde søstre
de brændende øjne
et frivilligt indslag
til aftenkaffen
et jordbær lytter med
på verdens tomme lærred
bag panserglasset
selvfortrøstende
slipsets brandmærker
skarpskytters løvetand og ridderspore
våben har taget mit hoved på
korsets striber vinker

03.08.2014

Håbet

Håbet
er en flageolet i sjælen
uden vurdering af en håbløs situation
en hjertedimension
der løber langt forbi
verdens tilstand

Håbet
der ikke påvirkes af hvor meget
det fornægtes

Håbet
der bekræftes i de mest håbløse tider
uden garanti for succes

Håbet
er ikke optimisme
som et mål for henrykkelsen
over nye investeringer eller
en ny kæreste

Håbet
er lydene fra den bundløse brønd
med visheden om
at det giver mening at gøre noget
fordi det er godt

Håbet
er menneskets svimlende ånd
et usynligt stof
aflejret i evigheders evighed

Logisk 1 & 2

1.

Midt i våbenkaos
flyder naturen over
katastrofetider stiller
store kvantumsbegreber
op for mennesker

vises vi vor sande plads
mellem grundstoffer planter og dyr?

Verdens vægtigste ambition
skjuler sig i magt og profit
fører til forskelsbehandling

medlidenhedsbaroner deler nødhjælp ud
og laver fredsaftaler
skaber nutidsslaver
og mens der sørges over det ene
bidrages til nød andetsteds

2.
Et antal adskiller sig selvklart
fra andre antal
knyttes til kvantumsbegreb

kvantum har vægt
af størrelse og intensiv
fornemmelse af tyngde
som en følelse i maven

Jeg løfter en kvantitativ tyngde
af uendelighedsfornemmelser
når du adskiller dig fra mig
eksempelsvis i en diskussion
om hjælpeaktioner i Syrien og Ukraine
og i kampen
for din egen personlige frihed

14 stykker med Ytringsfrihed

Ytringsfriheden er skruerne og skiverne i din rygrad

Ytringsfriheden er en hvidkalket væg med døde fluer

Ytringsfriheden bimler rundt på pamfletterne, den har fortjent en rangle

Ytringsfriheden kalder på, at du skal vende den anden kind til

Ytringsfriheden er et primitivt trommeslag, en stammesang der rejser sig som et træ

Ytringsfriheden er natten, hvor de indsatte ryster i deres drømme

Ytringsfriheden påberåber sig det primære for at deltage i en fælles entusiastisk dans

Ytringsfriheden er en kæmpe, der går forbi med Guds vind i ryggen

Ytringsfriheden er forudsætningen for at være sammen i en overfyldt robåd

Ytringsfriheden kan afholde dig fra at sige noget

Ytringsfriheden er en rettighed, der kan begrænses for at sikre en anden rettighed såsom sikkerhed

Ytringsfriheden er en rytmisk kraft, som verdensmusikken indfanger din sjæl

Ytringsfriheden er klodens runding, der drejer din hånd

Ytringsfriheden er ikke en retorisk overtalelse i et spil med følelser, men en torden fra bjerget

Dansen

Du sanser
sproget
du fik ind
med modermælken
med hånden
på brystet
navnet
med mellemnavnet
der er rundet af dissonans
en særlig lyd
som en dans
på et Honky-Tonk klaver

Du danser dig selv
ind i fremtid
du husker
sangene
der elsker ilden
der stiger varmt
og lyst fra træet
under offerkalven
dansen om livet
som et
element af
kosmisk kraft

Ode til mine elskede brune skindbukser

(til minde om en frygtelig dag, hvor det skete af bar angst, på vej til øjenlægen)

Så døde du, kun 30 år gammel. Du gik desværre ikke ned med maner. Du kvaltes bogstavelig talt i mit eget shit. Du bevarede dog i det mindste farven. Tak for turen.

Du har varmet min ende i alle årene, om den var blevet lidt for stor, sked du til gengæld på. Det var den indre glød og min afhængighed af at pakke dig ned, når det blev sommer, for at tage dig frem igen og igen næste gang kulden bed, der betød noget. Og ingen Black Friday har kunnet slå dig ud.

Din varme duft og smukke jordfarve blev hængende på mig hver vinter. Du, sammen med frakken, der blev født nogenlunde på samme tid, var et perfekt par og mine venner altid. Nu hænger frakken til tørre, den kan jeg ikke lade dø. Noget må jeg have som et slags eftermæle af dig, sammen med din livrem.

Tak, og hvil i fred.

Hadekorn

Digte fra digte.dk

Hadekorn
18.1.2009
Jeg har aldrig villet slå nogen ihjel, men dog ønsket nogen død. Jeg har heller ikke haft nogen viden om, hvad det var. Det starter jo ikke med en viden om, hvad man føler. Det starter med det de andre gør foran dine øjne. Jeg skal ikke kunne sige, om der allerede på forhånd er nedlagt et frø, hvoraf hadet kan vokse, eller at frøet bliver sået i det øjeblik kornet folder sig ud foran øjnene. På den måde bliver det jo et spørgsmål om, hvem der har skylden, og jeg vil ikke tale om skyld. Jeg ved ikke, hvorfra den kommer. Den er måske et virus, og hvad er et virus? Men selve frøet, hvoraf hadet vokser, er ligesom billedet på en erindring, der ligger langt tilbage i tiden.

Og frøet blev da også til en busk, der sidenhen visnede og gik tilbage til sit oprindelsessted. Blomsterne var sorte, og frøene kastede jeg til anemonerne og til de rådne stubbe af faldne træer i skoven, der alligevel blev gennemtyggede af myggelarver. Resterne gav jeg om natten til skyggerne, og den næsten ubærlige sorg over at hade, gav jeg til universets stjernestøv på indersiden af mine øjenlåg i mine bønner. Men jeg tror ikke, at jeg er frifundet af den grund. Erindringer er i sig selv kapslet ind i billeder, der flyder rundt som former i universet. De bliver til vores kollektive bevidsthed, der er klar til at eksplodere på det rette tidspunkt, men det ligger uden for min kontrol.

jeg klipper et stykke

Jeg klipper et stykke
ud af tågen
og falder ned
gennem et sammensat mønster
på himlen
en sprække i en sky
griber mig og siger
at jeg bare skal give slip
på håbet om
at en ydre instans
der tilbyder frelse
skal vige
for når alt kommer til alt
kan du kun søge
i dit eget indre

Jeg klipper et stykke
ud af sindet
og falder ned
gennem en rød fuglevinge
et øjebliks sandhed
lige som at have
blondt eller rødt hår
for sådan er man født
hår er lige som tænkning
et resultat af
fysikkens udvælgelsesproces

Jeg klipper et stykke
ud af en tanke
og falder ned
gennem en nødudgang
jeg lander
i en kartoffelmark
fladt på ryggen
alt det grønne springer
ud af træerne
og omfavner mig
Jeg åbner havelågen
og det eneste jeg tænker på
er duften af
nybrygget kaffe

jeg smiler til alle


jeg smiler til alle jeg går forbi
jeg nikker til dem jeg egentlig ikke kan li’de
jeg er tilværelsens sanselighed
jeg er modstanden i mig selv
jeg er tit yderliggående
jeg er mit eget grundvilkår
jeg er alene
jeg er Marilyn
jeg er Gravballemanden
jeg er dig
jeg er ti små kinesere på Højbro Plads
jeg er Dao
jeg er Vladimir den 7. eller 8. og Putin med
jeg er Lille Sorte Sambo
jeg er Mor
jeg er Uluru Ayers Rock
jeg er Ole sad på en knold og sang
jeg er mulighedernes mylder med magt
jeg er min egen lille pige
jeg er det som skyggen tænker og solen ikke siger
jeg er den forstødte morgenstjerne
jeg udlever universets kampe imellem godt og ondt i min afgrænsede krop