hun er på Facebook flip totalt inderligt knepper hun emojis på Messenger løber til og fra hele tiden for at se om der er rullet nye ind hun trykker på stjernestunder med indbildte gestalter som i medrivende romaner mens hun tæller til 30 langsomt trækker vejret dybt og Facebook kroppen skriger efter at modtage stødet når det endelig introducerer sig selv som om verden strømmede ind i  det

Sommetider gør jeg noget
for morgendagen og dens ukendte digte

Sommetider hænger jeg nervøst i sitrende ganglier
omkring lidelsernes dam

Sommetider begraver jeg verdens lille skarpe økse
dybt i min brede idiotiske ryg
så verden kan se mine bagudtænkte sandheder

(hvis ikke andre er skyldige, er jeg, nogen må jo være det)?

Sommetider banker nuets angst fra øje til røv
bagved dumhedens slæde

Sommetider trækker nogen mig op ved håret
når jeg har surfet for længe på flodens dårlige ånde

Sommetider spirer kløver
på blodigt muddervand

vågen, vækket
alt for vågen
alt for vækket

med alt mit

som om
det var marts’ klare strålers magt
der vækker isfugl fra verdens bedøvelse

som om
det var april ja, ja,
der vil strække os ud
uden ord og skik og brug

holde hænder og fødder fast
som om vi aldrig vil skilles

som om
det var maj der vil vokse
imellem øst og vest
ud over den fred der overgår al strid

som om
jeg var vågen
vækket

Vidstrakt


Jeg sidder her med min forhudsforsnævring / nårh nej, jeg har jo ikke sådan én / joh, jeg har faktisk sådan én, men så hedder det vel fissehudsforsnævring / og hør lige / det handler ikke en skid om min seksualitet / jeg sidder her og har ingen / men jeg mangler mobilepay / en you tube kanal så jeg kan blive snoozet lige nu og her for den jeg er og ikke den jeg var / jeg vil være med / jeg vil være med / jeg vil være med / til næste dronningerunde / lån mig et tørklæde / en paryk / en politistav what ever / jeg vil være med / i det næste øjebliks hvide blinkende tomhedsøjeblik / jeg vil se mit rovdyr i øjnene / der er så meget jeg ikke kan fortælle dig om min medskyldighed / men jeg er et træ, der folder kronen ud, fordi vinden kalder på den / jeg flytter mig ikke / jeg er hård / alene og rank / Jeg vil være med / jeg vil være med / jeg vil være med / indirekte med stammen for at uddrive skammen / og den næste sætning vil alligevel aldrig fortælle sandheden / det er sandsynligt men det kan også være, hvad det ligner / og for at være ærlig / jeg er vidtstrakt med risiko for at komme til at opdage noget helt nyt /

Barnet

20.09.2019

Jeg holder en bog med titlen ”Mit barn”, den smukkeste bog jeg nogensinde har holdt.

Det er fordi jeg aldrig mærkede duften af mit eget barn.

Jeg havde ingen næse, jeg havde ingen mælk.

Nej, den er smuk uden mig, jeg var ingen.

Jeg fødte mit barn i en ufærdig eufori af elle sump.

De skyndte sig væk med hende.

Hold dig til stien, rigkær og avneknippe, sumpen er bundløs.

Jeg dræbte mit første barn.

En pincet trak ham op af en skål.

Han var 5 cm orm med fiskeøjne.

Jeg kendte ikke til gråd.

Nattens døre var uden håndtag.

Mit tredje barn tabte jeg ud af skødet imens jeg sang.

Jeg græd ikke.

Jeg talte 3 linjer på højre hånds ulnarside.

Regnen giver sin regn tilbage til jorden.

Sommeren sætter sine æbler.

fågger med din hjerne

så blev man taget igen

1,17 min.

jeg har lige været på månen

uden at have børstet tænder

og uden trusser

der var ikke et øje

ikke her heller

kun en hval på højkant

et par overdimensionerede lunger

i våddragt

”Dance avec les Cachalots”

fridykker du kan få min morgenkåbe

i tilgift for en tur på en klippevæg

i dybhavets slowmotion

fortsætter

Skridt fortsætter forlæns men baglæns skridt fortsætter forlæns men baglæns skridt fortsætter forlæns men baglæns skridt med fortsætter forlæns men baglæns sammen med skridt fortsætter forlæns men baglæns fortsætter forlæns sammen med havets fortsætter sammen med havets forstummede stemmer fortsæt forlæns sammen med havet baglæns skridt fortsætter sammen baglæns forlæns skridt fortsætter baglæns sammen med havet fortsætter med havets stemmer forstummede forlæns sammen med baglæns fortsætter men baglæns sammen med skridt men fortsætter forlæns med havets forstummede stemmer fortsætter

logisk 1 & 2

1.

midt i våbenkaos
flyder naturen over
katastrofe tider
stiller store
kvantumsbegreber

op for mennesker

vises vi vor sande plads
mellem grundstoffer
planter og dyr?

verdens vægtigste ambition
skjuler sig i magt og profit
fører til forskelsbehandling

medlidenhedsbaronerne
deler nødhjælp ud
laver fredsaftaler

skaber nutidsslaver
mens der sørges
over det ene bidrages der
til nød andetsteds

2.

et antal
adskiller sig selvklart
fra andre antal
knyttes til kvantumsbegreb

kvantum har vægt
af størrelse og intensiv
fornemmelse af tyngde
som en følelse i maven

jeg løfter en kvantitativ tyngde
af uendelighedsfornemmelser
når du adskiller mig fra dig
eksempelvis i en diskussion om
hjælpeaktioner