“Kend din tid”

 

Endelig, parat til at modtage fra universets rige strøm. Han måtte spørge igen, som han altid havde spurgt. Var øjeblikket det rigtige øjeblik? Kunne der komme flere af den slags øjeblikke? Det var næsten ikke til at tro. Det havde været ligefrem nemt at gå de fem meter hen til udsigten. Fem meter, der altid havde stået som fem lysår.
Han havde trukket et af de store kort. Budbringeren med de gule vinger ved fødderne. Selve kommunikatoren. Dog på en knivsæg, hvor tillidens stemme kølner i det korte sekund, der er nok til at ryste et skrøbeligt liv.

Forsvundet
med den gamle frakke
mest elsket

 

Continue reading

Bag masken 1

Hun sidder i stuen som symbol på et essentielt princip i tilværelsen, en indre dynamik afspejlet i måden hun holder på blyanten, mens hun pulser løs på cigaretten over kryds og tværs ‘en. Højre ben, der krydser venstre, svinger under bordet fra knæet og nedefter frem og tilbage, frem og tilbage, som et pendul lidt ude af takt.
Panderynken holder på det, der aldrig bliver sagt. De nedarvede rodfæstede holdninger sidder mellem brynene og holder sig skjult på ubevidste niveauer, og myten:  ”Alle kvinderne i vor slægt har været skuffet over deres mænd”, sidder i svedperlen på overlæben og meddeles mangfoldigt og subtilt.
Hun løfter blikket fra ugebladet og klirrer med kaffekoppen, smiler lidt mens hendes øjne standser ved min knap i halsåbningen.
Hun ligner vel egentlig en fortættet struktur i mit eget spejl, som vi sidder der en helt almindelig fredag, hvor efterårssolen tegner flimrende skygger på terrassedøren.

Smilende Pjerrot
indrammet på en støvet
amagerhylde

Hestekastanje

Træet, der står så alene bag ved huset, er bare en Hestekastanje. Nå, bare? Frugterne skal da indsamles, ikke spises.

En kastanje i hånden, glat og fyldig. En glæde, man altid kan regne med.

ungen er fløjet
men lommerne er fyldte
med tændstik mænd

Nu er man vel selv en kastanje. Knapt så hård og glat, men stadig fyldig. Et støvfang på et kistelåg flagrende i vinden. En frugt der forlader sit træ igen og igen, som blæsten rusker og former fremtiden.

hesten skal have mad
og jeg et skyggefuldt sted
alt er bare godt

  Continue reading

Tilnærmelse til en venligsindet alien.

 

raketmona

Jorden er i virkeligheden et bølgende fiskenet på et hav. Trawlet slæber fyrtårne og vindmaskiner rundt om klodens mavebælter som pejlemærker. Nedtællingen er for længst begyndt under regnbuen.

Forestil jer hajer og demagoger side om side med andre delinkventer. Eller bare almindelige dødelige politikere hængende i nettet, for ikke at tale om kroppene fra det uendelige blå. Det er ikke noget kønt syn. Løfteraketternes køleanlæg er i brænd.

Jeg slap med skrækken og sidder nu på en raket med ild i røven på vej til Venus. Suser forbi en måne. Glæder mig til endnu en dejlig dag, og vil rapportere om sikkerheden herude.

Hov, en komet, eller er det en jordbærmark? Hvad med mit hår, sidder det ok?

programmerer
underbevidsthedens
nye print

 

 

 

Verden af i går

running men

Myer’s Hotel i Metzer Str., har sin charme. Møblementet lugter af det gamle DDR og jeg glor lige ind i en mur bag matterede vinduesruder, men badeværelset er tiptop. De har installeret et elektrisk klaver med hovedtelefoner, som en del af aftalen. Lyset, eller nærmere fraværet, minder mig om min mormors mørke stue i Rådmandsgade i 50’erne. Jeg tænder for TV ‘et, Günter Grass er død og de viser ”Bliktrommen”. Er du født germansk, grav dybt!

Jeg tænker på Stefan Zweig, der tog sit eget liv i 1942, forvisset om at nazismen ville smadre den civiliserede verden han var vokset op med. Han skrev lyset frem i sit exil i Brasilien.

På kant med skyggen
lyset flakker mørket op
i Prenzlauer Berg

Continue reading

På togstationen

På togstationen stod en yngre fyr på strømpesokker, klynkende. Det var tydeligt, at han trængte til hjælp. Jeg gik forbi ham som alle andre.

Jeg tænkte på, hvad jeg kunne have gjort – bedt ham vente, til jeg kom tilbage med et par sko, jeg ikke kunne passe. Men så ville jeg komme for sent og svigte dem der ventede på mig – man har vel altid en undskyldning. Jeg kunne i det mindste have givet ham de par kroner, jeg tilfældigvis havde i lommen.

Burde jeg føle mig skyldig, ved at have ignoreret ham? Ja, for helvedet! Men hvad skal jeg gøre næste gang i det pengeløse samfund? Skal jeg tilbyde min sofa, eller morgenmad på terrassen?

Bliver det nogensinde naturligt at smide hvad man har i hænderne i sådan en situation? Hvorfor hjælper jeg ikke bare et hjælpeløst menneske, der er svigtet af et samfund, så fattigt at det knapt kan bære sig selv?

Tænk engang, hvis menneskets sind flettede sig ind i hinanden som en slags musik, hvor alle fik en tangent at spille på?

Stormen
driver mig ind i fremtid
affortryllet

 

Fantasi koncert

Kindheit


I morges var det umuligt at finde cyklen i virvaret af cykler foran den ny renoverede Nørreport Station. Jeg var ikke helt vågen efter nattens udskejelser på akustiske himmelstier, og hvis ikke jeg var blevet vækket af min kat, havde jeg ligget under dynerne endnu.
Det blæste en halv pelikan, hvilket ikke gjorde det nemmere, hverken at se eller at høre. Men en pibende lyd, der mindede om tryllefløjten fra Mozarts Opera ramte mit øre, da jeg spottede to drenge, der var i færd med at pifte cykler. Jeg samlede mig sammen og glemte hændelsen.
Eftermiddagen var ikke mindre tosset. 1. trompetisten dukkede aldrig op til prøven. Dirigenten havde tømmermænd og skummede over partiturets kragetæer ved at lade musikken og orkesteret glide til havs i Titanic-mystik. Da uvejret lettede kom orkesteret trods alt tørskoet i land, og det hele endte lykkeligt i musik og dans.

Hjerteslaget
musikkens urkraft
lagt i stormen

Continue reading

Audiolisering

Rosettas mystiske signal fra magnetfeltet omkring 67P/C-G, driller mine øregange. Jeg synes jeg hører stemmer.

Fake nattergalen
og den syngende komet
er blevet venner

English version

Audio Metallization

Rosetta’s mysterious signal from the magnetic field around 67P/C-G, teases my ear canals. I think I hear voices.

Fake nightingale
and the singing comet
have become friends