Inkarnat

karmosinrød11

Det røde, bølgende ind i det sorte og hvide, da farven pludselig forsvandt fra dine kinder.
Og jeg der følte, at jeg stadig var i live.
De hvide hænder, som en tysthed der ikke er død. Det sorte hår, som et udslukt bål. De røde læber, som en fanfare der tænder menneskers hud.
Nu er vi hverken varme eller kolde.

en fair aftale
en neutral
 grænseflade
af en skygge

 

Incarnate

The red, billowing into the black and white, when the color suddenly disappeared from your cheeks.
And I who felt, that I was still alive.
The white hands, like a silence that is not dead. The black hair, like an extinguished fire. The red lips, like a fanfare that turns on human skin.
Now we are neither warm nor cold.

a fair deal
a neutral interface
as a shade

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *