Jeg er…

denne længsel, efter jeg ved snart ikke hvad. Det der bare sker, efter langstrakte tidsrum, hvor ingenting i virkeligheden er sket. Bortset fra langsom nedbrydning af skovbundens stubbe til sole af tusch, sejler ud af skykugler.

Denne længsel, konstant flydende, som i græsstråets urgamle væv.
Denne længsel, indgroet i planetens menneskebillede, prisgivet oblaten, der klistrer til min drøbel.

Jeg tænder komfuret
kaffen koger over
en fjern galakse

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.