Bladene drypper

bladene drypper

Mona Larsen er primært kendt som jazzsangerinde, men
hun har også gennem mange år skrevet digte.
På websitet www.digte.dk kan man se, at hun både er
meget produktiv og meget læst (23.000 besøg)!
Nu har Mona Larsen samlet 58 af sine haiku og udgivet
dem i en smuk lille bog – illustreret af hende selv.
De 58 haiku er fordelt på 4 serier med “elementerne”
(Jorden, Vandet, Ilden og Luften) som samlende tema.

Titeldigtet er fra den første serie, “Jorden”:
Bladene drypper
insekterne kravler frem
grenene pipper

Fra samme serie et haiku, der røber Mona Larsens
baggrund i jazzen:
Vinkelrette træ
mod den lyse horisont
en blå melodi

Mona Larsen skriver såvel moderne “grænsebrydende”
haiku som mere traditionelle “klassiske” haiku. De to
former krydser undertiden hinanden som i denne
konkret/abstrakte tekst fra serien “Ilden”:
Rød ko på grøn eng
forstærker græssets grønhed
døden i livet

Mona Larsens haiku være hermed anbefalet som
lystlæsning!
Niels Kjær

 

” I butiksruden” en haiku pris – og noget om haiku.

Haiku er en gammel japansk digtform, der egentlig har sin oprindelse i selskabslegen med kædedigte, som opstod kollektivt. Den japanske haiku mester Matsuo Basho (1644-1694), der er én af de 4 store, førte digtet frem mod en mere reel virkelighed, og brød med fortidens stivnede blomster- og kirsebærgrenspoesi.

I den traditionelle japanske form skal et haiku altid skrives i nutid og indeholde 3 linjer med 5-7-5 stavelser. Formen er dog ikke velegnet til hverken dansk eller engelsk, da sprogstammerne intet har med hinanden at gøre. En problematik der til stadighed diskuteres i grupperne. Desuden skal det indirekte angive årstiden; en bestemt begivenhed der udspiller sig, et dyr, et stykke natur. Et traditionelt haiku forventes at have en spænding. Man taler om ”det blivende” og det foranderlige” – at skabe spænding i haiku-billedet imellem ro og bevægelse. Haiku er, som Basho også har sagt, det der sker lige her og nu, på dette sted.

Haiku formen er vel verdens mest komprimerede versform, så meget er underforstået. Det vil gerne fortælle noget stort på en lille bitte måde. Det er enkeltheden i sproget, renset for ”sprogblomster”, der gør det for mig. At skrive ud fra det objektive; det alle kan se i et hverdagssprog. Man kommenterer ikke, men viser billedet uden at forklare.

Jeg vandt en første pris i Svenska Haiku Sällskapets tidsskrift med dette haiku:

I butiksruden                                            I skyltfönstret
ser jeg mit ansigt                                      ser jag mitt ansikte
hvor jeg tabte det                                     där jag tappede det

Begrundelsen for prisen: en konkret scene, med flere dimensioner: “Et øjebliks overraskelse ophøjet til to – jegets overraskelse af sig selv. Jeget som ser sig selv udefra, næsten som idéen om fotografiet der stjal den afbilledes sjæl, en reaktion, pludselig ganske forståelig. Her har vi at gøre med en tilfældig spejling. Tilfældig: kortvarigt og uanede. Hvem er ikke blevet overrasket af sit eget spejlbillede i et uventet øjeblik – ikke i badeværelset, men i en glasfacade, i et togvindue, når det er ved at blive mørkt – ikke at være den man troede – at tabe ansigt, at blive afsløret af sig selv? At tabe ansigt i en butiksrude, kan også være at fortabe sig i udbuddet af varer, helt at forsvinde i forbrugersamfundets fristelser. Digtet kan læses som et eksistentielt minidrama på temaet at miste sig selv og finde sig selv igen.”

Alle de overvejelser havde jeg ikke haft, for så havde jeg nok ikke skrevet digtet. Et haiku kommer når man mindst venter det, som da jeg tilfældigt kom forbi min barndoms børnehave i Lutherkirken. Intet var forandret.

lugten af jern
da jeg passerer kirkedøren
regnfuld morgen
 

 

 

 

 

 

 

 

 

   

 

 

 

peace haiku

sne –
opstået tavshed
på hyben                                                  /dreng dræbt at kæmpe snebold

orkan øje –
englen folder vingerne
et roligt sekund                                        /telefonen ringer og der er ingen

åbenbaret –
solens stråler
i mosaik                                                    /hvorfor modtager jeg opkald fra ingen?

fugleungen
springer ud i intethed
ubegrænset blå                                        /sms rammer den blå skærm

English version
snow –
occurred silence
on rose hip                                                /boy killed by giant snowball

hurricane eye –
angel folds the wings
a quiet second                                          /the phone rings and no one’s there

revealed-
the sun’s rays
in mosaic                                                   /why am I receiving calls from no one?

a young bird
jumps into nothingness
unlimited blue                                           /sms hits the blue screen

Continue reading

Audiolisering

Rosettas mystiske signal fra magnetfeltet omkring 67P/C-G, driller mine øregange. Jeg synes jeg hører stemmer.

Fake nattergalen
og den syngende komet
er blevet venner

English version

Audio Metallization

Rosetta’s mysterious signal from the magnetic field around 67P/C-G, teases my ear canals. I think I hear voices.

Fake nightingale
and the singing comet
have become friends