Verdens Poesidag 21.03.20

Jeg ville gerne kunne skrive
om ingenting
ikke fordi jeg er doven og slap
og hænger i min sofa

Nogle gange skal man ud
og helt undgå at støde
ind i ingen er svært

Nogle gange må man
standse op som om man
er fanget af en vind

Så står man der og bliver støttet
af sine sko og gule hue
og snipperne på ærmet

Det er for at prøve at huske skyerne
og så samler man sin frakke om livet
og går forbi en dåse på fortovet
nogen kaster en almisse

Der er noget frastødende ingenting
fra min hals og nedefter
og så begynder
jeg alligevel at tale til kroppen

Jeg skulle ikke være gået ud i dag
jeg skulle slet ikke være stået op
solen har for mange veje

Du vil bare begynde at mindes
og svarene begynder at spørge
kan du huske mig?

Kan du huske vejen til stranden
med de glinsende våde sten
i morgenens favn
der lyser dit land op

Så stirrer du og begynder
at plukke blomster
og du har hænder

Du ser nogen i øjnene
har du glemt dig
ganske alene?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.