Jeg holder en bog med titlen Mit barn, den smukkeste bog jeg nogensinde har holdt.
Det er fordi jeg ikke mærkede duften af mit eget barn.
Jeg havde ingen næse, ingen mælk. Nej, du var smuk uden mig. Jeg var ingenting, da du blev født i en ufærdig eufori.
De skyndte sig væk med dig til en varmekasse, og jeg var allerede på vej ud af sengen for at danse med min adrenalin krop.
Regnen
giver sin regn tilbage
til jorden
Jeg dræbte mit første barn. De trak ham op af en skål, bare for min skyld. Han var 5 cm orm med fiskeøjne. Jeg kendte ikke til gråd. Nattens døre var uden håndtag.
Sommeren
sætter sine
æbler
Mit tredje barn tabte jeg ud af skødet, mens jeg stod og sang foran et publikum. Jeg græd ikke.
Hjertelinjen
satte tre grene
i min hånd