Endelig, parat til at modtage fra universets rige strøm. Han måtte spørge igen, som han altid havde spurgt. Kunne det virkeligt være sandt? Var øjeblikket det rigtige øjeblik? Ville der komme flere sådanne øjeblikke? Det var næsten ikke til at tro. Det havde været ligefrem nemt at gå de fem meter hen til udsigten. Fem meter, der altid havde stået som fem lysår.
Han havde trukket et af de store kort. Budbringeren med de gule vinger ved fødderne. Selve kommunikatoren. Dog på en knivsæg, hvor tillidens stemme kølner i det korte sekund, der er nok til at ryste et skrøbeligt liv.

hopper på stedet
i den elskede frakke
månen bag skyen

English

”Know your time”

Finally, ready to receive from the rich power of the universe. He had to ask again, as he had always asked. Was the moment the right moment? Could it really be true? Would there be more such moments? It was hardly possible to believe. It had been quite easy to walk the five meters to the view. Five meters that had always been like five light years.
He had pulled one of the big cards. The messenger with the yellow wings at the feet. The actual communicator.
However on a knife egg where the voice of confidence cools in the short second enough to shake a fragile life.

jumps on the spot
in the beloved coat
moon behind the cloud