Ode til en ko

Der er noget ved en ko
en svulmende varme
der bliver hængende i bygevejr

Jeg går i stå langs markvej og sti
falder til ro foran øjnene
ved hovedets vældige pande

Jeg kan rasle med mine lænker
ligeså tosset jeg vil
foran yverets plovfuger
der er hengivne brønde
og græsset bølger ud og ind
af min pupil

Lattermilde blomster
gumler i maver af muld
foran dig min kønne ko
lader jeg stilheden gro
imens du skider kløverengen fuld

Skriv et svar

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.