Poesien er
et møde med den anden
en del af dig selv
Lyriske digte
renset for retskrivningen
som løsrevet sprog
Der må være hul
så digtet kan finde vej
med jambementet
Poesi uden
det særlige tavse skrig –
næppe poesi
Når det er sagt, siger jeg, ta’r ordene rundt i nabolaget
sætter sig på en bænk i parken, venter på græs.
Tag dem dog i munden i din sådanhed
som bogstavs visdom, fødder af ler?
Andre ord er krypter, ubeboede skrænter
trolddomsbundne, driver de omkring.
Andre igen er bare pral, idiotiske meningsløse fornøjelser
menneskelige indretninger.
Ødets!
De vender tilbage, vær vis på det!