Bladene drypper

bladene drypper

Mona Larsen er primært kendt som jazzsangerinde, men
hun har også gennem mange år skrevet digte.
På websitet www.digte.dk kan man se, at hun både er
meget produktiv og meget læst (23.000 besøg)!
Nu har Mona Larsen samlet 58 af sine haiku og udgivet
dem i en smuk lille bog – illustreret af hende selv.
De 58 haiku er fordelt på 4 serier med “elementerne”
(Jorden, Vandet, Ilden og Luften) som samlende tema.

Titeldigtet er fra den første serie, “Jorden”:
Bladene drypper
insekterne kravler frem
grenene pipper

Fra samme serie et haiku, der røber Mona Larsens
baggrund i jazzen:
Vinkelrette træ
mod den lyse horisont
en blå melodi

Mona Larsen skriver såvel moderne “grænsebrydende”
haiku som mere traditionelle “klassiske” haiku. De to
former krydser undertiden hinanden som i denne
konkret/abstrakte tekst fra serien “Ilden”:
Rød ko på grøn eng
forstærker græssets grønhed
døden i livet

Mona Larsens haiku være hermed anbefalet som
lystlæsning!
Niels Kjær