vinteren på vej
solens ildkugle brænder
stille i mørket

der drosles helt ned
men jeg hører hver en lyd
fra vinterroser

i kortere glimt
tænker jeg at Kristus-blåt
fylder mit hoved

fuldstændigt fylder
hvert atom af min væren
som en renselse

der er en ømhed
når jordens overflade
mærker fødderne