Author: Mona Larsen
Hades
hare ører
Happy New Year 2016 fra Hald Hovedgård
Alleén
fortsatte i Havestuen
så er det på plads!
Hestekastanje
Træet, der står så alene bag ved huset, er bare en Hestekastanje. Nå, bare? Frugterne skal da indsamles, ikke spises.
En kastanje i hånden, glat og fyldig. En glæde, man altid kan regne med.
ungen er fløjet
men lommerne er fyldte
med tændstik mænd
Nu er man vel selv en kastanje. Knapt så hård og glat, men stadig fyldig. Et støvfang på et kistelåg flagrende i vinden. En frugt der forlader sit træ igen og igen, som blæsten rusker og former fremtiden.
hesten skal have mad
og jeg et skyggefuldt sted
alt er bare godt
Vertebrae
“Jo mere det forandrer sig, desto mere er det det samme”.
Agernet er forladt af træet
det var en billes mulighed
med sin larve plantet der
det underliggende
bærer forandringer frem
forbliver sig selv over tid.
Jeg er også en blomst, en stjerne
en støvdrager på kirkegårde
gradvist udskiftet mellem to
forskudte planer
en hvirvelløs dyrearts overlapning
i sin egen nogenlunde stabile opløsning
af mulig identitet.
Måske er jeg bare en flod
der finder noget af sig selv
længere nede?
Fahrt durchs Land
Flygtning, husk ingen ejer vinden; vinden elsker at lege med dit hår.
Flygtning, moder jord længes efter dit modige hjerte, din kærlighed, dine hænder og bare fødder til at gøre hendes jord frugtbar.
Glem ikke, at ingen ejer solen månen og stjernerne.
Du er himmelhvælvingen og himmelhvælvingen er dig.
Du er mig, og jeg er dig.
Art words 3
isnatchese
deviloping
devilopment
Peace in Ghent
September.
New handmade folder with peace haiku in English and Danish.
Monsun
Se månens vaklen oven over snurretoppen
stjernernes rykagtige krympen under
fyrværkeriet i spaltningens forvirrede trin
i natten, hvor regnen vrides
af træernes sorte grene
standser saften i roden
lad os være oaser, der er ikke andet
mens de døde bæres bort
lad regnen tage til
flodernes monsunregn
nedpløjer løsrevne lemmer
drypper dråber i mørnede hjerter
på slagmarkerne
lad os vibrere på engene, sidde på bænke
i parkerne og vente på græs sammen med
de udstødte
give dem trolddom og magi
knusende monsunregn
river dyrene op fra sletternes sand
rækker kroppenes lavastrøm
mod himlen, venter på stormen
mine læber er ferskvandsfisk
gennem flodernes rivende formering
og jeg vandenes moder til svinehjorten
du er min undergrunds blodpøl
min kranieknogle mine evighedshjørner
vi bøjer ilden og krummer horisontens katastrofer
lad træerne flyve uden for vinduet
lad myg forvandle mig