Ikke kategoriseret

Alt det vi ikke må sige

Alt det vi ikke må sige
alt det vi ikke må sige
alt det vi ikke må sige
for dem der tror, de er på sikker grund
dem der tror, der er en sikker havn
alt det vi ikke må sige
om taktik og magtskifte i en uendelighed, der bare er en opskrift
noget der ligner et forsøg på udligningen af ustabiliteten og konsekvenserne
alt det vi ikke må sige
om den vildeste tur nogensinde
hold på hat og briller!

Alt det vi ikke må sige
om den uforudsete krig, der altid får skylden
alt det vi ikke må sige
om seddelpressen, der arbejder på højtryk
alt det vi ikke må sige
om blodet og dets uforklarlige veje
alt det vi ikke må sige
imellem solskins vemodsfyldte stikken og prikken
til din spirende sjæl, der aner sin egen kraft koncentreret i hjertet
der er din tilgang til at se og sanse det derude igennem det derinde
ordets frigørelse vi er sammenkoblet af som spejl af hinandens øjne og hænder.

Alt det vi ikke må sige
når vi snubler foran døren af de tusinde bjerge, der står skarpe som barberblade i sne
alt det vi ikke må sige
om naturens ånd, der som sten ruller ned ad bjerget og skubber til vor selvovervindelse
løbende henad nervetråde
alt det vi ikke må sige
om bløde metaller vi mister forstanden af og beroligende stoffer pakket ind i gavepapir
absorberet af hud
opslugt af idioter fra himlens stribede giftbaldakiner sivende af frygt og vrede og had
alt det vi ikke må sige
om at vi alle er ét, medens de bruger alle kneb og midler til at få os til at tro, at vi ikke er lige
medens de overtager Jorden hele vejen til Solen som deres ejendom
alt det vi ikke må sige
om kontrol tyranni og tryksværtes omvendte historier
alt det vi ikke må sige
når vi rejser os imod dem vel vidende, at de kun fylder 1% af
alt det vi ikke må sige

Poesien er

Poesien er
et møde med den anden
en del af dig selv

Lyriske digte
renset for retskrivningen
som løsrevet sprog

Der må være hul
så digtet kan finde vej
med jambementet

Poesi uden
det særlige tavse skrig –
næppe poesi

Når det er sagt, siger jeg, ta’r ordene rundt i nabolaget
sætter sig på en bænk i parken, venter på græs.
Tag dem dog i munden i din sådanhed
som bogstavs visdom, fødder af ler?

Andre ord er krypter, ubeboede skrænter
trolddomsbundne, driver de omkring.
Andre igen er bare pral, idiotiske meningsløse fornøjelser
menneskelige indretninger.

Ødets!
De vender tilbage, vær vis på det!



jeg er ingenting

jeg er ingenting
foran ham
med de brændende øjne
de døde søstre
jeg er ingenting
granatsplinter
de døde søstre
de brændende øjne
et frivilligt indslag
til aftenkaffen
et jordbær lytter med
på verdens tomme lærred
bag panserglasset
selvfortrøstende
slipsets brandmærker
skarpskytters løvetand og ridderspore
våben har taget mit hoved på
korsets striber vinker

03.08.2014

jeg klipper et stykke

Jeg klipper et stykke
ud af tågen
og falder ned
gennem et sammensat mønster
på himlen
en sprække i en sky
griber mig og siger
at jeg bare skal give slip
på håbet om
at en ydre instans
der tilbyder frelse
skal vige
for når alt kommer til alt
kan du kun søge
i dit eget indre

Jeg klipper et stykke
ud af sindet
og falder ned
gennem en rød fuglevinge
et øjebliks sandhed
lige som at have
blondt eller rødt hår
for sådan er man født
hår er lige som tænkning
et resultat af
fysikkens udvælgelsesproces

Jeg klipper et stykke
ud af en tanke
og falder ned
gennem en nødudgang
jeg lander
i en kartoffelmark
fladt på ryggen
alt det grønne springer
ud af træerne
og omfavner mig
Jeg åbner havelågen
og det eneste jeg tænker på
er duften af
nybrygget kaffe

This Week in Haikupedia — August 30, 2020

The Haiku Foundation welcomes you to Haikupedia! Each week for the next several months we will release a few new articles in our ever-expanding encyclopedia of haiku. These we hope will give you a sense of the potential scale of this enterprise, as well as entice you to become a part of the project.

Haiku in Denmark does not have a very long history, which provides it with the advantages of very clear origins and a sure sense of what it has accomplished. Much of this information is due to the work of Thorvald Berthelsen, the unofficial (or perhaps now official!) historian of Danish haiku. This week’s tour of the subject will also introduce you to several of its key players: Pia Valentin Sørensen; long-time international haiku advocate Hanne Hansen; Mona Larsen; the current enfant terrible of Danish haiku, Johannes S. H. Bjerg; Niels Kjaer; and Ole Bundgaard.

We welcome your participation! If you would like to be a part of this important project, please contact the editors using our Contact Box below. We have a need for all levels of expertise, and will look forward to finding the right niche for you!