Digte fra digte.dk

September
13.9.2009

Det er endnu lyst
roserne, åbne
Hvorfor så rastløs?

Overboen trækker
sovesofaen ud
et barn løber henover gulvet!

Som om jeg lige har skoddet
den smøg..

Tiden var anderledes
opdelt i faser
der var altid noget
der aldrig blev talt om,
og så var det morgen
og rummet imellem os
var blinkende lys fra et fly
hastigt på vej væk

Hvor var vi trofaste
i frygten..

Men nu,
netop med nedslagne øjne
overfor livstestamentets
fastgroede underskrift,
som om kabalen
er gået op!

Nej, ikke endnu
..men er der mere
der skal
sejle sin egen sø?

Andet end lyserøde vatskyer
på den blå september himmel,
vejrer morgenblæst i skarp sol
farer i synet
på missende øjne,
og fylder alting
med tankeløshedens vand

…med regnen og
løvet der vil falde

Nu ved jeg bare
vi ikke har andet at gøre
end at vide
at vi er søskende