Jeg har aldrig gået rundt med Sartres eksistentialisme; har aldrig bifaldet, at fællesskaberne skulle glide fra hinanden. På den anden side, er jeg heller ikke nostalgi flipper med hang til gamle koncertvideoer med ”Led Zeppelin”, for den sags skyld, klip fra ”Huset på Christianshavn”, men måske kunne du godt finde mig i et fakkeloptog imod noget eller for noget andet.

Sagen er den, at verden er gået i opløsning, siden det 20. århundredes start, og jeg fiser rundt med jer andre i en flyvende tilstand af ulidelig frihed til at skulle vælge, enten det ene eller det andet. Jeg farer rundt i et øjebliks rus over at føle engagement for en sag, der hurtigt viser sig at blive overtrumfet af en større og mere bæredygtig sag. Jeg trænger sgu til at investere i et ordentligt bump af et oldekolle.

Ligevægt stangen
båret på mit hoved
som at sige ja!

English version

I have never carried around Sartre’s existentialism, and never welcomed communities to fall apart. On the other hand, I am not a nostalgic freak with a penchant for old concert videos with “Led Zeppelin”, nor, for that matter, clips from “Upstairs Downstairs”, but you could might as well find me in a torchlight procession against something or for something else.

The thing is that the world has disintegrated since the start of the 20th century. In addition, I fart around with all of you in a flying state of excruciating freedom, having to choose either one or the other. I scurry along in a moment of intoxication of feeling commitment to a cause, which quickly proved trumped by a greater and more sustainable cause. I fucking need to invest in a decent bump in a commune.

Equilibrium rod
worn on my head
as saying yes!