| September 13.9.2009 |
Det er endnu lyst roserne, åbne Hvorfor så rastløs? Overboen trækker sovesofaen ud et barn løber henover gulvet! Som om jeg lige har skoddet den smøg.. Tiden var anderledes opdelt i faser der var altid noget der aldrig blev talt om, og så var det morgen og rummet imellem os var blinkende lys fra et fly hastigt på vej væk Hvor var vi trofaste i frygten.. Men nu, netop med nedslagne øjne overfor livstestamentets fastgroede underskrift, som om kabalen er gået op! Nej, ikke endnu ..men er der mere der skal sejle sin egen sø? Andet end lyserøde vatskyer på den blå september himmel, vejrer morgenblæst i skarp sol farer i synet på missende øjne, og fylder alting med tankeløshedens vand …med regnen og løvet der vil falde Nu ved jeg bare vi ikke har andet at gøre end at vide at vi er søskende |