Se månens vaklen oven over snurretoppen
stjernernes rykagtige krympen under
fyrværkeriet i spaltningens forvirrede trin
i natten, hvor regnen vrides
af træernes sorte grene
standser saften i roden
lad os være oaser, der er ikke andet
mens de døde bæres bort
lad regnen tage til
flodernes monsunregn
nedpløjer løsrevne lemmer
drypper dråber i mørnede hjerter
på slagmarkerne
lad os vibrere på engene, sidde på bænke
i parkerne og vente på græs sammen med
de udstødte
give dem trolddom og magi
knusende monsunregn
river dyrene op fra sletternes sand
rækker kroppenes lavastrøm
mod himlen, venter på stormen
mine læber er ferskvandsfisk
gennem flodernes rivende formering
og jeg vandenes moder til svinehjorten
du er min undergrunds blodpøl
min kranieknogle mine evighedshjørner
vi bøjer ilden og krummer horisontens katastrofer
lad træerne flyve uden for vinduet
lad myg forvandle mig