Det var som
at falde ind
i en sprække.

Først var der
mørkt og fugtigt
så dæmrede lyset.

For enden, en port
der fyldte rummet ud
som en uoverskuelig
verden
og endnu en sprække
åbnede sig.

En ubevogtet sti
ubevogtet –
fri adgang måtte
det betyde?

Noget bekendt var der
ved stien.

Det fløjlstunge dyb –
en gammel ven
skulle jeg noget der?

Egentlig er det bare
noget vand der er kastet
ud over noget snavs
for at binde snavset.

(Inspireret af Transtrømer 28.03.15)