På togstationen stod en yngre fyr på strømpesokker. Jeg tænkte straks – en hjemløs! Jeg gik forbi ham som alle andre.
Hvad kunne jeg have gjort – bedt ham vente, til jeg kom tilbage med et par sko, jeg ikke kunne passe? Men så ville jeg komme til at svigte dem der ventede på mig – man har vel altid en undskyldning. Jeg kunne vel i det mindste have givet ham de par kroner, jeg tilfældigvis havde i lommen.
Burde jeg føle mig skyldig, ved at have ignoreret ham? Ja, for helvede! Men hvad skal jeg gøre næste gang i et pengeløst samfund? Skal jeg tilbyde min sofa, eller morgenmad på terrassen?
Jeg driver
ind i fremtid
affortryllet
Hvor er det godt, Mona. I al sin fortvivlelse er det meget smukt og røerende. Tak for det!
I det hele taget er det et flot websted, du har fået lavet her. Hatten af.
Er det noget, du selv kan finde ud af, eller er du heldig at have hjælpere til din rådighed?
kh Ann Mari U.
Tak Ann Mari. Jeg fik svaret dig på FB mht. hvem der har hjulpet med bloggen. 🙂