På togstationen stod en yngre fyr på strømpesokker. Jeg gik forbi ham som alle andre passagerer.

Hvad kunne jeg have gjort? Bedt ham vente, til jeg kom tilbage med et par sko, der var alt for store til mig selv? Men så ville jeg komme til at svigte nogen, der ventede på mig. Man har vel altid en undskyldning. Jeg kunne vel i det mindste have givet ham de par kroner, jeg tilfældigvis havde i lommen.

Burde jeg føle mig skyldig, ved at have ignoreret ham? Ja, for fanden! Men hvad gør jeg næste gang i et forventet pengeløst samfund? Skal jeg tilbyde ham natlogi på min sofa, morgenmad på terrassen?

Jeg driver langsomt
ind i fremtid
affortryllet