Dioder

Jeg hægter mig fast på følelsen af at noget vigtigt vil mig, før det fordufter i morgengryet. En duft der i hvert fald bliver hængende lidt i de dekorative pletter i hjørnerne, der lyser hele døgnet og kan lyse uafbrudt i 15 år.

15 år? Hvem ved? Det er nok det samme, som det meste vi behøver at bekymre os om er, at give!

Laser lyspunkt
rammer ultrakort
en sommerfugl

English

Diodes

I cling to the feeling that something important wants me before it breaks the dawn. A scent that at least stays for a while in the decorative spots in the corners, lighten all day and brighten continuously for 15 years.

15 years? Who knows? It is probably the same as most we need to worry about is to give!

Laser light
hits ultra short
a butterfly

Pulterkammer museum.

Udvejen ligger i drømmekategoriers hemmelige indgang
i loftets fiksstjerne frontale lem, med lettere drugs drys.
Sådan noget som nådens Novokain hældt direkte ud over pulterkammerets
museum, da jeg faldt over ledningen fra min fastnettelefon.

Pupilkrampers
lokalbedøvende digts
støvbunke hvirvler

Jeg savner dig og hele måden. Dine opkald fra mor og de andres hilsner og nogle gange spørgsmål om dit og dat, man ikke behøvede at vide noget om for at leve og overleve. Det var der nemlig andre, der havde studeret, man bare kunne spørge, og de kiggede direkte på én og nogen med et smil omkring munden, når man spurgte, uden at de skulle hive ledninger og høretelefoner ud af ørerne. Vi var ikke spundet ind i bredbånd, men kun i hinandens energier og vind og vejr, der opførte sig nogenlunde som vind og vejr dengang opførte sig.

Gamle stikpillers
ærlige telefonfis
better than nothing

fågger med din hjerne

så blev man taget igen

1,17 min.

jeg har lige været på månen

uden at have børstet tænder

og uden trusser

der var ikke et øje

ikke her heller

kun en hval på højkant

et par overdimensionerede lunger

i våddragt

”Dance avec les Cachalots”

fridykker du kan få min morgenkåbe

i tilgift for en tur på en klippevæg

i dybhavets slowmotion

hvad

ikke kun
bogstaver
og ord                                       overgiver mig
                                                    til det 

fornemmelsen af
at jeg ved ikke hvad
ny måne                                    desuden
                                                    til hvad

en lille
tilstand af
røg                                            i hvilken
                                                   tonehøjde
                                                   og tempo

fortsætter

Skridt fortsætter forlæns men baglæns skridt fortsætter forlæns men baglæns skridt fortsætter forlæns men baglæns skridt med fortsætter forlæns men baglæns sammen med skridt fortsætter forlæns men baglæns fortsætter forlæns sammen med havets fortsætter sammen med havets forstummede stemmer fortsæt forlæns sammen med havet baglæns skridt fortsætter sammen baglæns forlæns skridt fortsætter baglæns sammen med havet fortsætter med havets stemmer forstummede forlæns sammen med baglæns fortsætter men baglæns sammen med skridt men fortsætter forlæns med havets forstummede stemmer fortsætter