Du sanser
sproget
du fik ind
med modermælken
hånden
på brystet huskede
navnet
med mellemnavnet
der var rundet af dissonans
en særlig lyd
som en dans
på et Honky-Tonk klaver

når du dansede dig selv
ind i fremtid
huskede ordene
du glemte
i et blik
mellem to stole
sangene
der elskede ilden
der stiger varmt
og lyst fra træet
under offerkalven
dansen
om livet
som et
element af
kosmisk kraft