Digte fra digte.dk

September
13.9.2009

Det er endnu lyst
roserne, åbne
Hvorfor så rastløs?

Overboen trækker
sovesofaen ud
et barn løber henover gulvet!

Som om jeg lige har skoddet
den smøg..

Tiden var anderledes
opdelt i faser
der var altid noget
der aldrig blev talt om,
og så var det morgen
og rummet imellem os
var blinkende lys fra et fly
hastigt på vej væk

Hvor var vi trofaste
i frygten..

Men nu,
netop med nedslagne øjne
overfor livstestamentets
fastgroede underskrift,
som om kabalen
er gået op!

Nej, ikke endnu
..men er der mere
der skal
sejle sin egen sø?

Andet end lyserøde vatskyer
på den blå september himmel,
vejrer morgenblæst i skarp sol
farer i synet
på missende øjne,
og fylder alting
med tankeløshedens vand

…med regnen og
løvet der vil falde

Nu ved jeg bare
vi ikke har andet at gøre
end at vide
at vi er søskende

jeg er ingenting

jeg er ingenting
foran ham
med de brændende øjne
de døde søstre
jeg er ingenting
granatsplinter
de døde søstre
de brændende øjne
et frivilligt indslag
til aftenkaffen
et jordbær lytter med
på verdens tomme lærred
bag panserglasset
selvfortrøstende
slipsets brandmærker
skarpskytters løvetand og ridderspore
våben har taget mit hoved på
korsets striber vinker

03.08.2014

Håbet

Håbet
er en flageolet i sjælen
uden vurdering af en håbløs situation
en hjertedimension
der løber langt forbi
verdens tilstand

Håbet
der ikke påvirkes af hvor meget
det fornægtes

Håbet
der bekræftes i de mest håbløse tider
uden garanti for succes

Håbet
er ikke optimisme
som et mål for henrykkelsen
over nye investeringer eller
en ny kæreste

Håbet
er lydene fra den bundløse brønd
med visheden om
at det giver mening at gøre noget
fordi det er godt

Håbet
er menneskets svimlende ånd
et usynligt stof
som hyletonen
fra dine knogler
aflejret i evigheders evighed

Logisk 1 & 2

Midt i våbenkaos
flyder naturen over
katastrofetider stiller
store kvantumsbegreber
op for mennesker

vises vi vor sande plads
mellem grundstoffer planter og dyr?

Verdens vægtigste ambition
skjuler sig i magt og profit
fører til forskelsbehandling

medlidenhedsbaroner deler nødhjælp ud
og laver fredsaftaler
skaber nutidsslaver
og mens der sørges over det ene
bidrages til nød andetsteds

2.
Et antal adskiller sig selvklart
fra andre antal
knyttes til kvantumsbegreb

kvantum har vægt
af størrelse og intensiv
fornemmelse af tyngde
som en følelse i maven

Jeg løfter en kvantitativ tyngde
af uendelighedsfornemmelser
når du adskiller dig fra mig
eksempelsvis i en diskussion
om hjælpeaktioner i Syrien og Ukraine
og i kampen
for din egen personlige frihed

14 stykker med Ytringsfrihed

Ytringsfriheden er skruerne og skiverne i din rygrad

Ytringsfriheden er en hvidkalket væg med døde fluer

Ytringsfriheden bimler rundt på pamfletterne, den har fortjent en rangle

Ytringsfriheden kalder på, at du skal vende den anden kind til

Ytringsfriheden er et primitivt trommeslag, en stammesang der rejser sig som et træ

Ytringsfriheden er natten, hvor de indsatte ryster i deres drømme

Ytringsfriheden påberåber sig det primære for at deltage i en fælles entusiastisk dans

Ytringsfriheden er en kæmpe, der går forbi med Guds vind i ryggen

Ytringsfriheden er forudsætningen for at være sammen i en overfyldt robåd

Ytringsfriheden kan afholde dig fra at sige noget

Ytringsfriheden er en rettighed, der kan begrænses for at sikre en anden rettighed såsom sikkerhed

Ytringsfriheden er en rytmisk kraft, som verdensmusikken indfanger din sjæl

Ytringsfriheden er klodens runding, der drejer din hånd

Ytringsfriheden er ikke en retorisk overtalelse i et spil med følelser, men en torden fra bjerget

Dansen

Du sanser
sproget
du fik ind
med modermælken
med hånden
på brystet
navnet
med mellemnavnet
der er rundet af dissonans
en særlig lyd
som en dans
på et Honky-Tonk klaver

Du danser dig selv
ind i fremtid
du husker
sangene
der elsker ilden
der stiger varmt
og lyst fra træet
under offerkalven
dansen om livet
som et
element af
kosmisk kraft

Div. oplæsninger 2017-2020

Litteraturfestival: Bag Masken, under Kulturnatten i Dansk Forfatterforening/Strandgade 6.

3 Haibun: „Pjerrot‟, „Talte 9‟, „Inkarnat‟

Salonen, Østerbrogade 222, 2100 Kbh. Ø. Oplæsning v/Haiku gruppen i DFF. 9. febr. 2017.

Karens Minde, Wagnersvej 7. dec. 2017.

„På prøve i evighedens evigheder‟ Prosa. „Monsun‟ Prosa.

Karens Minde, Wagnersvej 7. febr. 2018.

„Jeg overlader sandheden‟ /fra Kig i Græsstrået, efter din sjæl …digtsamling ikke udgivet.

Salonen, Østerbrogade 222, 2100 Kbh. Ø. 23. febr. 2018

København Læser 2018. En magisk aften hvor Østerbro borgere og omegn oplæser deres forfattede manifest.

Jeg læser „Morgendagens Manifest‟ se opslag under prosa.

Hald Hovedgård. „Tekstens Kerne‟v/ Pablo Ljambias. 2.-4. marts 2018. Kursus samt oplæsning.

Dansk Forfatterforening, Strandgade 6. Lyrikgruppen. 28.04. 2018

„Kig i græsstrået ……‟ „Det ene kan være lige så godt som det andet‟. „Jeg efterlader mit ego‟.

SAKURA .. Langelinje. 29. 04.2018

læser gamle, traditionelle Haiku.

Ræven & Pindsvinet, Vesterbrogade 176. 02.06.2018

Sammendrag fra „Konkylie Øre‟. Udgivet 2016, Forlaget Mellemgaard.

Dansk Forfatterforening, Strandgade 6. v/ Forfatter René Rasmussen. 23.06.2018

Oplæg af „Vækstformer‟ a´ Niels Peter Borgen. Konkylie Øre afsnit: „Pinligt‟

Den Franske Café, Søerne, Østerbro. Spændende møde med Michael Dudley fra Canada/Hanne Hansen, aka „Haiku Hanne‟ om hans udgivelse „Pilgrimage‟. 07.07. 2018
Michael Dudley var på verdensturné.

Malende Musikere, Næstved Arena. 7-10 nov. 2018. Udstilling af 10 billeder, samt koncert 10.11. Recitation fra „Græsstrået, når det fløjter efter din sjæl‟, med lydcollage af Simon Toldam.

Dansk Forfatterforening, Strandgade 6. 08.12. 2018
„Vilkårligt væv af forbindelser‟.

Dansk Forfatterforening, Strandgade 6. 09.02.2019
oplæsning/3 Haibun

„Bag masken 1‟ – „‟Negl‟ – „Kend din tid‟ se under haibun

Dansk Forfatterforening, Strandgade 6. 06.04.2019

Prosa: „Safe the Moose‟. se under prosa

„Abadigamanden‟ -„-

Bogudgivelse „selvbiografi – Magi I Luften‟ Forlag Vilhelm. Reception i Jazzcub. 31.08.48. 71 år.

Line up. Thomas Clausen (pia) Thomas Ovesen (bass) Alex Riel (dr.) 1 sæt med vokal, derefter oplæsning fra bogen.
stort og succesfyldt fremmøde. Tak.

Karens Minde, Wagnersvej 7. 04.09. 2019.

Oplæsning fra „Magi i Luften‟ / ‟ Vi Polaris Rex‟.

MENS VI VENTER PÅ NOA. Brøndsalen ved Frederiksberg Have. Maleri/skulptur Udstilling med 18 kunstnere, samt 8 digtere, der agerede DIGTERSTATUER. 26.okt. – 8. nov. 2020

DIGTERSTATUE MONA LARSEN

Begyndelse – sonetkrans
Fire Stykker med Løgn
Konkylie Øre (vilkårligt)
Monsun
Set fra en sofa
Skridt
Digt skrevet til skulptør Trine Jakobsen. „Den turkise skål‟
Digt til billedkunstner Louise Thomine: „Jeg ser hende‟

Oplæsning.

Haikugruppen i Dansk Forfatterforening inviterede svenske Haijin’s 24.09.2017

Jeg læste: Haiku sekvens: „En tilfældig dag‟ „se under Haiku‟

Haibun: „Hestekastanje‟ fra 5. okt. 2015

Haiku fra Arkelstorp Sept. 2007

Yotsumono/dobbelt 23.09.2015 „Høstmåne Haiku‟

Haiku: A propos Elgen 19.09.2017

Haiku: A propos Jagt:

Jagtmåne
i sigtekornet
en figen

English:

Hunting Moon
in the crosshairs
a fig

Ode til mine elskede brune skindbukser

(til minde om en frygtelig dag, hvor det skete af bar angst, på vej til øjenlægen)

Så døde du, kun 30 år gammel. Du gik desværre ikke ned med maner. Du kvaltes bogstavelig talt i mit eget shit. Du bevarede dog i det mindste farven. Tak for turen.

Du har varmet min ende i alle årene, om den var blevet lidt for stor, sked du til gengæld på. Det var den indre glød og min afhængighed af at pakke dig ned, når det blev sommer, for at tage dig frem igen og igen næste gang kulden bed, der betød noget. Og ingen Black Friday har kunnet slå dig ud.

Din varme duft og smukke jordfarve blev hængende på mig hver vinter. Du, sammen med frakken, der blev født nogenlunde på samme tid, var et perfekt par og mine venner altid. Nu hænger frakken til tørre, den kan jeg ikke lade dø. Noget må jeg have som et slags eftermæle af dig, sammen med din livrem.

Tak, og hvil i fred.

Hadekorn

Digte fra digte.dk

Hadekorn
18.1.2009

Jeg har aldrig villet slå nogen ihjel, men dog ønsket nogen død. Jeg har heller ikke haft nogen viden om, hvad det var. Det starter jo ikke med en viden om, hvad man føler. Det starter med det de andre gør foran dine øjne. Jeg skal ikke kunne sige, om der allerede på forhånd er nedlagt et frø, hvoraf hadet kan vokse, eller at frøet bliver sået i det øjeblik kornet folder sig ud foran øjnene. På den måde bliver det jo et spørgsmål om, hvem der har skylden, og jeg vil ikke tale om skyld. Jeg ved ikke, hvorfra den kommer. Den er måske et virus, og hvad er et virus? Men selve frøet, hvoraf hadet vokser, er ligesom billedet på en erindring, der ligger langt tilbage i tiden.

Og frøet blev da også til en busk, der sidenhen visnede og gik tilbage til sit oprindelsessted. Blomsterne var sorte, og frøene kastede jeg til anemonerne og til de rådne stubbe af faldne træer i skoven, der alligevel blev gennemtyggede af myggelarver. Resterne gav jeg om natten til skyggerne, og den næsten ubærlige sorg over at hade, gav jeg til universets stjernestøv på indersiden af mine øjenlåg i mine bønner. Men jeg tror ikke, at jeg er frifundet af den grund. Erindringer er i sig selv kapslet ind i billeder, der flyder rundt som former i universet. De bliver til vores kollektive bevidsthed, der er klar til at eksplodere på det rette tidspunkt, men det ligger uden for min kontrol.