Præludie til et kram

Haiku á 9

Døren til mit hus
bevogtes af lyd fra en
boks med hundeglam

Har du bemærket
de stiltiende trusler
der rammer vor jord?

Depressionerne
hvad med inflationerne
det globale krak?

Venter du nu på
vinterens glidebaner
før sol takker af?

Det er i nøden
udholdenheden prøves
lyset i mørket

Sorg tager sin tid
før styrken er tilbage
livet graves frem

Menneskeværket
forgængeligt som sandkorn
men ånden lever

Jeg drikker et glas
ferskvand mere dyrebart
end det sorte guld

Åbner du min dør
kommer vi sammen omkring
vor fælles lejrbål

Hvert skridt som det er

Anmeldelse fra Niels Kjaer: Udkommer på “Haiku Danmark” og i magasinet Guldsmeden senere på efteråret 2023.

Mona Larsen: “Hvert skridt som det er”

Mange vil kende Mona Larsen som jazz-sanger (og tekstforfatter), men hun er meget mere end det. Hun har arbejdet inden for plejebranchen og har også udfoldet sig som bildende kunstner. Dertil kommer, at hun de seneste 15-20 år har gjort sig bemærket som lyriker, ikke mindst inden for haiku.

Mona Larsen debuterede som digter med den lille fine haiku-samling “Bladene drypper” (Forlaget Ravnerock, 2007) og har siden udgivet digte og haiku, blandt andet i håndlavede privattryk. Endvidere har hun udgivet sine erindringer “Magi i luften” (Vilhelm, 2019). Her i efteråret 2023 er så digtsamlingen “Hvert skridt som det er” udkommet.

Lad det være sagt straks: Jeg er begejstret. Det er en flot bog, som i mere end én forstand spænder bredt. Dels er bogen et slags opsamlingsalbum, der rummer haiku og digte fra alle Mona Larsens tidligere udgivelser, men også nye, indtil nu upublicerede digte. Dels giver bogen eksempler på en række japanske digtformer: haiku, senryu, haibun, haikusekvenser, yotsumono og monoku samt enkelte (mere vestlige) kortdigte. Nogle af digtene overholder de klassiske regler (fx 5-7-5 stavelser), andre gør ikke. Alt dette kunne i en mere ukyndig kunstners hænder være endt som lidt af en rodebunke, men det imponerende er, at Mona Larsen formår at binde de mange løse ender sammen, så resultatet er blevet en afklaret og rolig digtbuket, der fornemt – her kort efter 75 års fødselsdagen – supplerer livserindringerne.

Nogle eksempler på Larsens haiku – bemærk tendensen til at digtene bliver stadig kortere: “Glenten i luften / i udkanten af skoven / en knivspids falder”, “Hvid badehætte / i en sky af hvid kørvel / bruden”, “Ebbe / døgnfluen aner / evigheden” og (titeldigtet) “Jeg går med dette / hvert skridt / som det er”. Intensiteten stiger omvendt proportionalt med antallet af stavelser. Og så en personlig senryu “Jazz om aftenen / sygepasser om dagen / eller omvendt”.

Dernæst et par “one liners” (monoku), der reflekterer dels humor, dels indignation: “Skibakken lukket på grund af sne” og “Pakistanske børn bange for skyfri himmel”.

Endelig en yotsumono: “Korsedderkoppen / svømmer i 800 æg / under høstmånen // leger gemmeleg / under det gullige spind // Jeg fylder min kurv / med karljohansvampe / efter fugtigt vejr // et sted i Sverige / i månens andet kvarter”.

Dette lille udpluk af Mona Larsens digte yder langt fra samlingen fuld retfærdighed. Jeg kunne blive ved længe endnu, men foretrækker at anbefale dig at købe/låne bogen og selv læse den grundigt i små bidder – helst indtil flere gange.

Div. oplæsninger 2017-2020

Litteraturfestival: Bag Masken, under Kulturnatten i Dansk Forfatterforening/Strandgade 6.

3 Haibun: “Pjerrot”, “Talte 9”, “Inkarnat”

¤

Salonen, Østerbrogade 222, 2100 Kbh. Ø. Oplæsning v/Haiku gruppen i DFF. 9. febr. 2017.

¤

Karens Minde, Wagnersvej 7. dec. 2017.

“På prøve i evighedens evigheder” Prosa. “Monsun” Prosa.

¤

Karens Minde, Wagnersvej 7. febr. 2018.

“Jeg overlader sandheden” /fra Kig i Græsstrået, efter din sjæl …digtsamling ikke udgivet.

¤

Salonen, Østerbrogade 222, 2100 Kbh. Ø. 23. febr. 2018

København Læser 2018. En magisk aften hvor Østerbro borgere og omegn oplæser deres forfattede manifest.

Jeg læser “Morgendagens Manifest” se opslag under prosa.

¤

Hald Hovedgård. “Tekstens Kerne”v/ Pablo Ljambias. 2.-4. marts 2018. Kursus samt oplæsning.

¤

Dansk Forfatterforening, Strandgade 6. Lyrikgruppen. 28.04. 2018

“Kig i græsstrået ……” “Det ene kan være lige så godt som det andet”. “Jeg efterlader mit ego”.

¤

SAKURA .. Langelinje. 29. 04.2018

læser gamle, traditionelle Haiku.

¤

Ræven & Pindsvinet, Vesterbrogade 176. 02.06.2018

Sammendrag fra “Konkylie Øre”. Udgivet 2016, Forlaget Mellemgaard.

¤

Dansk Forfatterforening, Strandgade 6. v/ Forfatter René Rasmussen. 23.06.2018

Oplæg af “Vækstformer” a´ Niels Peter Borgen. Konkylie Øre afsnit: “Pinligt”

¤

Den Franske Café, Søerne, Østerbro. Spændende møde med Michael Dudley fra Canada/Hanne Hansen, aka “Haiku Hanne” om hans udgivelse “Pilgrimage”. 07.07. 2018
Michael Dudley var på verdensturné.

¤

Malende Musikere, Næstved Arena. 7-10 nov. 2018. Udstilling af 10 billeder, samt koncert 10.11. Recitation fra “Græsstrået, når det fløjter efter din sjæl”, med lydcollage af Simon Toldam.

¤

Dansk Forfatterforening, Strandgade 6. 08.12. 2018
“Vilkårligt væv af forbindelser”.

¤

Dansk Forfatterforening, Strandgade 6. 09.02.2019
oplæsning/3 Haibun

“Bag masken 1” – “”Negl” – “Kend din tid” se under haibun

¤

Dansk Forfatterforening, Strandgade 6. 06.04.2019

Prosa: “Safe the Moose”. se under prosa

“Abadigamanden” -“-

¤

Bogudgivelse “selvbiografi – Magi I Luften” Forlag Vilhelm. Reception i Jazzcub. 31.08.48. 71 år.

Line up. Thomas Clausen (pia) Thomas Ovesen (bass) Alex Riel (dr.) 1 sæt med vokal, derefter oplæsning fra bogen.
stort og succesfyldt fremmøde. Tak.

¤

Karens Minde, Wagnersvej 7. 04.09. 2019.

Oplæsning fra “Magi i Luften” / ” Vi Polaris Rex”.

¤

MENS VI VENTER PÅ NOA. Brøndsalen ved Frederiksberg Have. Maleri/skulptur Udstilling med 18 kunstnere, samt 8 digtere, der agerede DIGTERSTATUER. 26.okt. – 8. nov. 2020

DIGTERSTATUE MONA LARSEN

  1. Begyndelse – sonetkrans
  2. Fire Stykker med Løgn
  3. Konkylie Øre (vilkårligt)
  4. Monsun
  5. Set fra en sofa
  6. Skridt
  7. Digt skrevet til skulptør Trine Jakobsen. “Den turkise skål”
  8. Digt til billedkunstner Louise Thomine: “Jeg ser hende”

ginko forestillinger om kutteren “Anton”

tanker på langfart
mens kroppen bliver hjemme
rolig mave

flyder væk fra byen
på en kutter
af ord

strækker ud
over havet
hen imod Hven

mågerne ved
havet omringer mig
i drømme

skibsskrog
læser vandkaskader
fra køl

gyngende sejlads
kan ikke gå på vandet
med dårlig mave

havet
har ikke bedt om
deltagelse

altid tidevandet
Verdenen
fortsætter

Anton, kutteren
har ingen
kommentarer

 

Continue reading

Bladene drypper

bladene drypper

Mona Larsen er primært kendt som jazzsangerinde, men
hun har også gennem mange år skrevet digte.
På websitet www.digte.dk kan man se, at hun både er
meget produktiv og meget læst (23.000 besøg)!
Nu har Mona Larsen samlet 58 af sine haiku og udgivet
dem i en smuk lille bog – illustreret af hende selv.
De 58 haiku er fordelt på 4 serier med “elementerne”
(Jorden, Vandet, Ilden og Luften) som samlende tema.

Titeldigtet er fra den første serie, “Jorden”:
Bladene drypper
insekterne kravler frem
grenene pipper

Fra samme serie et haiku, der røber Mona Larsens
baggrund i jazzen:
Vinkelrette træ
mod den lyse horisont
en blå melodi

Mona Larsen skriver såvel moderne “grænsebrydende”
haiku som mere traditionelle “klassiske” haiku. De to
former krydser undertiden hinanden som i denne
konkret/abstrakte tekst fra serien “Ilden”:
Rød ko på grøn eng
forstærker græssets grønhed
døden i livet

Mona Larsens haiku være hermed anbefalet som
lystlæsning!
Niels Kjær

 

” I butiksruden” en haiku pris – og noget om haiku.

Haiku er en gammel japansk digtform, der egentlig har sin oprindelse i selskabslegen med kædedigte, som opstod kollektivt. Den japanske haiku mester Matsuo Basho (1644-1694), der er én af de 4 store, førte digtet frem mod en mere reel virkelighed, og brød med fortidens stivnede blomster- og kirsebærgrenspoesi.

I den traditionelle japanske form skal et haiku altid skrives i nutid og indeholde 3 linjer med 5-7-5 stavelser. Formen er dog ikke velegnet til hverken dansk eller engelsk, da sprogstammerne intet har med hinanden at gøre. En problematik der til stadighed diskuteres i grupperne. Desuden skal det indirekte angive årstiden; en bestemt begivenhed der udspiller sig, et dyr, et stykke natur. Et traditionelt haiku forventes at have en spænding. Man taler om ”det blivende” og det foranderlige” – at skabe spænding i haiku-billedet imellem ro og bevægelse. Haiku er, som Basho også har sagt, det der sker lige her og nu, på dette sted.

Haiku formen er vel verdens mest komprimerede versform, så meget er underforstået. Det vil gerne fortælle noget stort på en lille bitte måde. Det er enkeltheden i sproget, renset for ”sprogblomster”, der gør det for mig. At skrive ud fra det objektive; det alle kan se i et hverdagssprog. Man kommenterer ikke, men viser billedet uden at forklare.

Jeg vandt en første pris i Svenska Haiku Sällskapets tidsskrift med dette haiku:

I butiksruden                                            I skyltfönstret
ser jeg mit ansigt                                      ser jag mitt ansikte
hvor jeg tabte det                                     där jag tappede det

Begrundelsen for prisen: en konkret scene, med flere dimensioner: “Et øjebliks overraskelse ophøjet til to – jegets overraskelse af sig selv. Jeget som ser sig selv udefra, næsten som idéen om fotografiet der stjal den afbilledes sjæl, en reaktion, pludselig ganske forståelig. Her har vi at gøre med en tilfældig spejling. Tilfældig: kortvarigt og uanede. Hvem er ikke blevet overrasket af sit eget spejlbillede i et uventet øjeblik – ikke i badeværelset, men i en glasfacade, i et togvindue, når det er ved at blive mørkt – ikke at være den man troede – at tabe ansigt, at blive afsløret af sig selv? At tabe ansigt i en butiksrude, kan også være at fortabe sig i udbuddet af varer, helt at forsvinde i forbrugersamfundets fristelser. Digtet kan læses som et eksistentielt minidrama på temaet at miste sig selv og finde sig selv igen.”

Alle de overvejelser havde jeg ikke haft, for så havde jeg nok ikke skrevet digtet. Et haiku kommer når man mindst venter det, som da jeg tilfældigt kom forbi min barndoms børnehave i Lutherkirken. Intet var forandret.

lugten af jern
da jeg passerer kirkedøren
regnfuld morgen
 

 

 

 

 

 

 

 

 

   

 

 

 

peace haiku

sne –
opstået tavshed
på hyben                                                  /dreng dræbt at kæmpe snebold

orkan øje –
englen folder vingerne
et roligt sekund                                        /telefonen ringer og der er ingen

åbenbaret –
solens stråler
i mosaik                                                    /hvorfor modtager jeg opkald fra ingen?

fugleungen
springer ud i intethed
ubegrænset blå                                        /sms rammer den blå skærm

English version
snow –
occurred silence
on rose hip                                                /boy killed by giant snowball

hurricane eye –
angel folds the wings
a quiet second                                          /the phone rings and no one’s there

revealed-
the sun’s rays
in mosaic                                                   /why am I receiving calls from no one?

a young bird
jumps into nothingness
unlimited blue                                           /sms hits the blue screen

Continue reading