hun er på Facebook flip totalt inderligt knepper hun emojis på Messenger løber til og fra hele tiden for at se om der er rullet nye ind hun trykker på stjernestunder med indbildte gestalter som i medrivende romaner mens hun tæller til 30 langsomt trækker vejret dybt og Facebook kroppen skriger efter at modtage stødet når det endelig introducerer sig selv som om verden strømmede ind i  det

Sommetider gør jeg noget
for morgendagen og dens ukendte digte

Sommetider hænger jeg nervøst i sitrende ganglier
omkring lidelsernes dam

Sommetider begraver jeg verdens lille skarpe økse
dybt i min brede idiotiske ryg
så verden kan se mine bagudtænkte sandheder

(hvis ikke andre er skyldige, er jeg, nogen må jo være det)?

Sommetider banker nuets angst fra øje til røv
bagved dumhedens slæde

Sommetider trækker nogen mig op ved håret
når jeg har surfet for længe på flodens dårlige ånde

Sommetider spirer kløver
på blodigt muddervand

vågen, vækket
alt for vågen
alt for vækket

med alt mit

som om
det var marts’ klare strålers magt
der vækker isfugl fra verdens bedøvelse

som om
det var april ja, ja,
der vil strække os ud
uden ord og skik og brug

holde hænder og fødder fast
som om vi aldrig vil skilles

som om
det var maj der vil vokse
imellem øst og vest
ud over den fred der overgår al strid

som om
jeg var vågen
vækket

Glyptoteket og Palmyra

Gingo på stedet d.d.
PALMYRA

afsondret i sand
imellem to stormagter
Palmyra, som nu

balsamisk duft af
myrra, nardus og kanel
præsterne chanter

DEGAS

verden af bronzer
kroppe vredet af led
man tror de’ gas

MUSEET

vinterhavens skønhed
som en klode i rummet
resten er fortid

tætpakket program
romerske festmiddage
med fråds og drømme

døden går i et
med de hvide trappesten
hvin fra Tivoli









anbefaling af “Magi i Luften” fra Ole Haupt

Jeg var til bogreception på MONA LARSENs selvbiografi ” MAGI I LUFTEN “. Fra en barndom, alt andet end en dans på roser, op gennem en mere eller mindre turbulent ungdom, til at blive en pop, rock og ikke mindst jazzsanger i verdensformat, med et fundament som alle X-faktor kandidater kunne lære meget af. Ud over det historiske, giver hun også filosofiske betragtninger om tilværelsens ulidelige lethed.
En yderst velskrevet og anbefalelsesværdig biografi .
forlagetvilhelm.com )

Vidstrakt


Jeg sidder her med min forhudsforsnævring / nårh nej, jeg har jo ikke sådan én / joh, jeg har faktisk sådan én, men så hedder det vel fissehudsforsnævring / og hør lige / det handler ikke en skid om min seksualitet / jeg sidder her og har ingen / men jeg mangler mobilepay / en you tube kanal så jeg kan blive snoozet lige nu og her for den jeg er og ikke den jeg var / jeg vil være med / jeg vil være med / jeg vil være med / til næste dronningerunde / lån mig et tørklæde / en paryk / en politistav what ever / jeg vil være med / i det næste øjebliks hvide blinkende tomhedsøjeblik / jeg vil se mit rovdyr i øjnene / der er så meget jeg ikke kan fortælle dig om min medskyldighed / men jeg er et træ, der folder kronen ud, fordi vinden kalder på den / jeg flytter mig ikke / jeg er hård / alene og rank / Jeg vil være med / jeg vil være med / jeg vil være med / indirekte med stammen for at uddrive skammen / og den næste sætning vil alligevel aldrig fortælle sandheden / det er sandsynligt men det kan også være, hvad det ligner / og for at være ærlig / jeg er vidtstrakt med risiko for at komme til at opdage noget helt nyt /

Barnet

20.09.2019

Jeg holder en bog med titlen ”Mit barn”, den smukkeste bog jeg nogensinde har holdt.

Det er fordi jeg aldrig mærkede duften af mit eget barn.

Jeg havde ingen næse, jeg havde ingen mælk.

Nej, den er smuk uden mig, jeg var ingen.

Jeg fødte mit barn i en ufærdig eufori af elle sump.

De skyndte sig væk med hende.

Hold dig til stien, rigkær og avneknippe, sumpen er bundløs.

Jeg dræbte mit første barn.

En pincet trak ham op af en skål.

Han var 5 cm orm med fiskeøjne.

Jeg kendte ikke til gråd.

Nattens døre var uden håndtag.

Mit tredje barn tabte jeg ud af skødet imens jeg sang.

Jeg græd ikke.

Jeg talte 3 linjer på højre hånds ulnarside.

Regnen giver sin regn tilbage til jorden.

Sommeren sætter sine æbler.

Jazz Special – anmeldelse

Af skønne sangerinder med stor nysgerrighed og spændvidde i deres tilgang til musik, har vi en pæn håndfuld herhjemme, som burde få fingeren ud og give os indsigt i deres rigt facetterede liv. Mona Larsen har længe været en af dem, og nu har hun gjort det. Hudløst, åbent og ærligt. Titelvalget er forståeligt, men måske lidt utilstrækkeligt, for selvom ”Magi I Luften” blev den sang, der har gjort hende kendt langt ind i eftertiden, er det efter få kapitler tydeligt at Mona er så meget mere end et pophit: Et alsidigt musikalsk, dybt, kreativt og filosofisk menneske, der har taget nogle styrtdyk i livet med hovedet først, og truffet nogle svære, men afgørende valg i løbet af sin karriere. Det indgyder stor respekt og præger læsningen fra begyndelsen.

Mona Larsen fortæller i et direkte sprog, uden at lægge fingre imellem og med stor detaljerigdom, for som hun udtrykker det tidligt i bogen, har hun en elefants hukommelse. En sjælden gave, som kommer læseren til gode. Der er barske fortællinger iblandt, og Mona skåner ingen. Et liv i fattigdom på 1950´ernes Østerbro ind i mellem fortalt med stor humor, men hvor dybe ar i fortiden afslører sig: Det skrøbelige forhold til moderen, en alkoholiseret far som ender med at tage livet af sig, og en voldelig og besidderisk ungdomskæreste. Hvem skulle lige tro det om Per Carsten. Mørke episoder, der afføder stor udbrydertrang hos en mærket, men eventyrlysten, talentfuld ung sangerinde, der beruset af livet vil frem, men som også insisterer på at have sig selv med hele vejen. Der bliver plads til pauser, privatliv og periodevis tilbagetrækning fra musikken.

Året 1978 bliver afgørende for Mona Larsen, og igangsættende for en lang række store højdepunkter. Det er også de afsnit i bogen, hvor læseren bliver fodret godt. Det hele åbner sig med vigtige begivenheder og musikalske møder. Koncerter i Montmartre med tidens største musikere fra ind- og udland, mødet med Poul Halberg og en efterfølgende intens periode med turnéer og fire studiealbum med Halberg-Larsen, solokarrieren fra 80´erne og frem, Radiojazzgruppen, turnéer med WDR Big Band, Rock i Afrika, tæt samarbejde og indspilninger med Thomas Clausen, Jørgen Emborg, Michael Mantler, optræden med Herbie Hancock og meget mere. Indimellem taber man pusten, det går næsten for stærkt, og man kunne godt ønske sig at Mona sætte tempoet en anelse ned i fortællingen, og dvælede endnu mere ved de store hovedstationer midtvejs i bogen. Men meget skal formidles på få sider, og vi er oppe at flyve. Ude som hjemme, inde som ude.

Bogen læser hurtigt sig selv og man sidder, på trods af de til tider lidt voldsomme overgange mellem karriere og privatliv, tilbage med en god fornemmelse og en dybere indsigt i et menneske, en datter, en kvinde, en mor og en sangerinde, som har fulgt sit hjerte hele vejen. Også i de store kriseperioder i privatsfæren, hvor det bestemt ikke er gået stille af. I sidste del af bogen, hvor Mona fortæller om perioder med arbejdsløshed, møder i jobcentret og det faktum at man ikke kan leve af musikken og kunsten alene, stiger respekten yderligere. Mona Larsen er ærlig omkring alle overvejelser i sit liv, og historien om den lange adskillelse og genforeningen med datteren Julie Maria, og den stolthed og støtte, der gives udtryk for her, åbner for tårekanalerne. Tak for den, Mona!

                                                                                                                                   Brian Petro

Forlaget Vilhelm. 228 s. Illustreret.

Fascinerende Mona Larsen biografi


Jeg har læst (og skrevet om) rigtig mange biografier gennem de seneste syv – otte år. Ingen af disse har optaget mig så meget som den jeg lige har læst!
Sangerinden Mona Larsens biografi “Magi i luften”.

Udkommer 31. august.

af Per Wium, musikjournalist

Jeg ved godt, hvorfor jeg er fascineret af Mona Larsens bog:
Hun skriver godt, hun skriver præcist og klart uden fyld og unødvendige ord.
Læseren kommer helt tæt på. Beskrivelsen af Mona Larsens barndom er stærk fordi den er direkte og meget konkret. 
Jeg er præcis 5½ år yngre end Mona Larsen, jeg er en mand og jeg er vokset op i udkanten af Aarhus. Men det er jo den samme tid – og jeg spejler mig i hendes erindringer, reflektioner og følelser. Dengang var der mange der havde (fælles) toilet på bagtrappen. Frem til slutningen af 60’erne gik vi i skole om lørdagen. TV var noget nyt. Etc. etc. 
Mona Larsen beskriver en tid og sin opvækst særdeles flot og ærligt. Hun har haft barske oplevelser – og disse fortsatte udover barndommen og ungdommen.

Jazz – og jazz-rock
Som 19-årig blev Mona Larsen sangerinde i et jazzband. Det blev indledningen til mange år på landevejene, såvel i Danmark som i Sverige, Norge, Tyskland og flere andre lande.
Udover at være hendes historie er dette også dansk jazzhistorie fra slut 60’erne og ind i 70’erne.
Hun indledte et forhold til en dansk jazzmusiker, som angiveligt bogstaveligt talt var ved at tage livet af hende. Mona Larsen lægger ikke fingre imellem i sine beretninger.
Hun fortæller om turneer, om indspilninger, om samarbejdspartnere og vi får et godt indtryk af de mange konstellationer, hun var med i.

Mona Larsen fortæller også levende om den energi der var på den danske jazz-rock-scene. Med bands og musikere, der havde lyttet mere end een gang til gruppen Weather Report!

Halberg Larsen

Vi får historien om hvordan fænomenet Halberg Larsen blev til. Et band, denne blogger var vild med. Det var skønt at deres kvalitetsmusik fik et meget stort publikum. Et forfriskende indslag på den danske scene!
Mona Larsen beskriver tiden med bandet, som var en succes. Men også hvorfor hun – på grund af uenighed om en sang – forlod bandet. Ingen kompromisser her, tak.

Mere jazz

Samarbejdet med keyboard-spilleren, Jørgen Emborg, er en dejlig beretning. Man kan næsten høre musikken mellem linjerne. Mona Larsen beskriver ikke bare sig selv og frontlinien, også forskellige bassister får levende ord med på vejen. Det er fedt!
Også pianisten Thomas Clausen er en kær samarbejdspartner i adskillige år.
Desuden er det spændende samarbejde med Michael Mantler nævnt.
Det er ganske imponerende hvor mange – og hvor mange spændende – konstellationer, Mona Larsen har været med i!

Kontraster

6. – 7. juli, 1999, sker der to helt forskellige ting i Mona Larsens liv.
Man kunne lidt frisk skrive “optur og nedtur”. Man kunne også skrive at selv en stor kunstners virkelighed kan være både hård og absurd.
6. juli medvirkede Mona Larsen ved en stor koncert i Cirkusbygningen, København, med en række stjerner og med Herbie Hancock i midten. Det var en kæmpe succes for Mona.
Dagen efter (og jeg citerer:) “fandt jeg mig selv siddende på en kedelig kontorstol i en ualmindelig kedelig bygning i Valby til endnu et kedeligt aktiveringskursus”.
Kontrasterne er trukket klart op. Og Mona Larsen er god til at analysere de situationer hun blir bragt i.

Misvisende titel

Jeg forstår ikke titlen “Magi i luften”.
Jojo, jeg kender godt den dejlige sang – og den er også nævnt tre – fire gange i bogen.
Men den er een sang i eet band i en lang karriere, der mest har været i jazzen.
Og når jeg summerer Mona Larsens beretninger og reflektioner op, så er det ikke ligefrem “magi i luften”, jeg kommer til at tænke på.
En bogtitel er det første læseren møder. Derfor er det dumt at titlen er så åbenlyst forkert.
Dette gør ikke læse-oplevelsen af bogen dårligere. Men det skal nævnes i en offentligt tilgængelig omtale.

Mona Larsen: Magi i luften     Forlaget Vilhelm    2019