Alt det vi ikke må sige

Alt det vi ikke må sige
alt det vi ikke må sige
alt det vi ikke må sige
for dem der tror, de er på sikker grund
dem der tror, der er en sikker havn
alt det vi ikke må sige
om taktik og magtskifte i en uendelighed, der bare er en opskrift
noget der ligner et forsøg på udligningen af ustabiliteten og konsekvenserne
alt det vi ikke må sige
om den vildeste tur nogensinde
hold på hat og briller!

Alt det vi ikke må sige
om den uforudsete krig, der altid får skylden
alt det vi ikke må sige
om seddelpressen, der arbejder på højtryk
alt det vi ikke må sige
om blodet og dets uforklarlige veje
alt det vi ikke må sige
imellem solskins vemodsfyldte stikken og prikken
til din spirende sjæl, der aner sin egen kraft koncentreret i hjertet
der er din tilgang til at se og sanse det derude igennem det derinde
ordets frigørelse vi er sammenkoblet af som spejl af hinandens øjne og hænder.

Alt det vi ikke må sige
når vi snubler foran døren af de tusinde bjerge, der står skarpe som barberblade i sne
alt det vi ikke må sige
om naturens ånd, der som sten ruller ned ad bjerget og skubber til vor selvovervindelse
løbende henad nervetråde
alt det vi ikke må sige
om bløde metaller vi mister forstanden af og beroligende stoffer pakket ind i gavepapir
absorberet af hud
opslugt af idioter fra himlens stribede giftbaldakiner sivende af frygt og vrede og had
alt det vi ikke må sige
om at vi alle er ét, medens de bruger alle kneb og midler til at få os til at tro, at vi ikke er lige
medens de overtager Jorden hele vejen til Solen som deres ejendom
alt det vi ikke må sige
om kontrol tyranni og tryksværtes omvendte historier
alt det vi ikke må sige
når vi rejser os imod dem vel vidende, at de kun fylder 1% af
alt det vi ikke må sige

Poesien er

Poesien er
et møde med den anden
en del af dig selv

Lyriske digte
renset for retskrivningen
som løsrevet sprog

Der må være hul
så digtet kan finde vej
med jambementet

Poesi uden
det særlige tavse skrig –
næppe poesi

Når det er sagt, siger jeg, ta’r ordene rundt i nabolaget
sætter sig på en bænk i parken, venter på græs.
Tag dem dog i munden i din sådanhed
som bogstavs visdom, fødder af ler?

Andre ord er krypter, ubeboede skrænter
trolddomsbundne, driver de omkring.
Andre igen er bare pral, idiotiske meningsløse fornøjelser
menneskelige indretninger.

Ødets!
De vender tilbage, vær vis på det!



Præludie til et kram

Haiku á 9

Døren til mit hus
bevogtes af lyd fra en
boks med hundeglam

Har du bemærket
de stiltiende trusler
der rammer vor jord?

Depressionerne
hvad med inflationerne
det globale krak?

Venter du nu på
vinterens glidebaner
før sol takker af?

Det er i nøden
udholdenheden prøves
lyset i mørket

Sorg tager sin tid
før styrken er tilbage
livet graves frem

Menneskeværket
forgængeligt som sandkorn
men ånden lever

Jeg drikker et glas
ferskvand mere dyrebart
end det sorte guld

Åbner du min dør
kommer vi sammen omkring
vor fælles lejrbål

Lektørudtalelse

Hvert skridt som det er
Forfatter: Mona Larsen (f.1948)

Materialevurdering
Kort om bogen

Selvbiografiske haikudigte om jazz, livet og tiden, der går.
Til læsere af haiku.

Beskrivelse

Haikudigte med selvbiografisk afsæt fra perioden 2007-2020.
Åbningsdigtet er programmatisk og kredser om tidernes skiften
mens digterjeget iagttager verden omkring sig med rejser til Sverige,
Tyskland, Kina m.m.: ”Nymåne / altings / foranderlighed”.
Det aktuelle, som har præget samtiden fra 2007-2020 holdes op
mod større, universelle strukturer. Således kan digterjeget spørge:
”Kan du /svare mig / på et vigtigt / spørgsmål // i en /
kønsløs tid? ”og dernæst henvise til en eksistentiel undren: ”Kan
vi / stadigvæk // rumme / hinanden, selvom / alt i os // selv går //
rundt med / ikke-ansigter? ” Andre steder oplever jeget verden, mens
den passerer forbi i en sansestrøm af jazz, regndråber og fuglekvidder.
Undervejs i kursiverede passager informeres læseren om haikuets
mange former, mens det selvbiografiske fungerer som et sideløbende
narrativ om forfatterens møde med haiku og vejen fra musik over mod
plejebranchen. Digte på dansk og engelsk.

Vurdering

De selvbiografiske passager virker indforståede, men flere af haikuene
er vellykkede. Forfatteren afviger fra de strenge haikuregler, og benytter
i stedet reglerne som inspiration for en friere skrivning. Det lykkes godt,
fx her: ”I butiksruden / ser jeg mit ansigt / hvor jeg tabte det”

Andre bøger om samme emne

Man kan læse mere om Mona Larsen i selvbiografien Magi i Luften.
Peter Laugesen skriver også om jazz og livet og døden

Til Bibliotekaren

Anbefales til større hovedbiblioteker

Materialet er vurderet af: Thomas Olesen

Hvert skridt som det er

Anmeldelse fra Niels Kjaer: Udkommer på “Haiku Danmark” og i magasinet Guldsmeden senere på efteråret 2023.

Mona Larsen: “Hvert skridt som det er”

Mange vil kende Mona Larsen som jazz-sanger (og tekstforfatter), men hun er meget mere end det. Hun har arbejdet inden for plejebranchen og har også udfoldet sig som bildende kunstner. Dertil kommer, at hun de seneste 15-20 år har gjort sig bemærket som lyriker, ikke mindst inden for haiku.

Mona Larsen debuterede som digter med den lille fine haiku-samling “Bladene drypper” (Forlaget Ravnerock, 2007) og har siden udgivet digte og haiku, blandt andet i håndlavede privattryk. Endvidere har hun udgivet sine erindringer “Magi i luften” (Vilhelm, 2019). Her i efteråret 2023 er så digtsamlingen “Hvert skridt som det er” udkommet.

Lad det være sagt straks: Jeg er begejstret. Det er en flot bog, som i mere end én forstand spænder bredt. Dels er bogen et slags opsamlingsalbum, der rummer haiku og digte fra alle Mona Larsens tidligere udgivelser, men også nye, indtil nu upublicerede digte. Dels giver bogen eksempler på en række japanske digtformer: haiku, senryu, haibun, haikusekvenser, yotsumono og monoku samt enkelte (mere vestlige) kortdigte. Nogle af digtene overholder de klassiske regler (fx 5-7-5 stavelser), andre gør ikke. Alt dette kunne i en mere ukyndig kunstners hænder være endt som lidt af en rodebunke, men det imponerende er, at Mona Larsen formår at binde de mange løse ender sammen, så resultatet er blevet en afklaret og rolig digtbuket, der fornemt – her kort efter 75 års fødselsdagen – supplerer livserindringerne.

Nogle eksempler på Larsens haiku – bemærk tendensen til at digtene bliver stadig kortere: “Glenten i luften / i udkanten af skoven / en knivspids falder”, “Hvid badehætte / i en sky af hvid kørvel / bruden”, “Ebbe / døgnfluen aner / evigheden” og (titeldigtet) “Jeg går med dette / hvert skridt / som det er”. Intensiteten stiger omvendt proportionalt med antallet af stavelser. Og så en personlig senryu “Jazz om aftenen / sygepasser om dagen / eller omvendt”.

Dernæst et par “one liners” (monoku), der reflekterer dels humor, dels indignation: “Skibakken lukket på grund af sne” og “Pakistanske børn bange for skyfri himmel”.

Endelig en yotsumono: “Korsedderkoppen / svømmer i 800 æg / under høstmånen // leger gemmeleg / under det gullige spind // Jeg fylder min kurv / med karljohansvampe / efter fugtigt vejr // et sted i Sverige / i månens andet kvarter”.

Dette lille udpluk af Mona Larsens digte yder langt fra samlingen fuld retfærdighed. Jeg kunne blive ved længe endnu, men foretrækker at anbefale dig at købe/låne bogen og selv læse den grundigt i små bidder – helst indtil flere gange.

Tanker om mikro løsninger

Hvad vil det egentlig sige, at være et frit menneske i dagens Danmark, og hvordan bliver man et frit menneske? Bliver man fri, bare fordi man er medlem af en frihedsbevægelse?

Jeg tænker, at det handler om at skrælle et løg. Jeg kunne f.eks. starte med at skrælle det politiske tankesæt fra det 20’ende århundrede af mig, med de udslidte ideologiske partipolitiske termer med røde og blå farver. Det har jeg allerede gjort. Det indbefatter også teknokratmåden, EU-måden. I det hele taget, at skrælle global-elitens skræddersyede modeller af. En virkelighed som eliten beskriver og selv forfølger. En historie om dem selv, som hovedparten af os har lagt øre til og troet på, når de har udnævnt de onde og fremhævet dem selv i frelsende termer, imens de var i færd med at udplyndre menneskerettighederne. Og når de, i demokratiets og frihedens navn, havde fået os til at hjælpe dem med det.

Er der mere at skrælle af? Jo! Vel også de religiøse vinkler i penge-magtens klamme hånd? Og videnskaben, når den udelukkende sidder og kigger på verden med mikroskoper fastmonteret i hver sin lille hjernekasse.

Det virker som om alle systemer står magtesløse alene og råber på nye måder at løse problemerne på – et samlet blik på helheden. Alt hænger sammen, og det har jo vist sig, at det er tid til handling længe før det store overblik indfinder sig. Set i bakspejlet af flere internationale økonomer, kunne vi sagtens have forudset og forhindret den sidste finanskrise.

Jeg spekulerer på, hvordan det står til med sundheden og vores bevidsthed i det hele taget. Jeg gik ud af folkeskolens 7. og har ingen højere uddannelser, men har været nysgerrig nok og har samlet erfaringer og viden. Områderne er overdøvet af støj, pga. det store systems uundgåelige kollaps. Intet tyder desværre på andet end at systemet arbejder videre på en endnu større totalløsning. De kalder det selv for den store nulstilling – The Great Reset. Den 4. industrielle revolution. Hvad det indebærer, kan man høre selvsamme elite, der har opfundet det, udtale sig vidt og bredt om. Alt ligger sådan set åbent for enhver til at opsøge information.

Det siger sig selv, at de globale totalløsninger ikke er vejen frem, for vi er ikke systemet, selvom hovedparten af os nok identificerer sig med det. Det store system har overlevet sig selv og systemets ”hjælpere”, politikerne, har for længst sat sig selv til vægs, sammen med systemet.

Skal vi ikke væk fra monstertænkningen? Mikro økonomi kan noget, som makro ikke kan. Og vi er mange der er trætte af at pengene forsvinder ud af lokalområderne og ind i globale uigennemskuelige foretagender. Der findes garanteret simple reformer, der er i stand til at oprense et sygt system. Det kræver gældfri penge formidlet af staten og ophævelse af centralbankernes ret til at trykke penge og skabe den ubetalelige gæld samtlige Vestens nationer er bundet op på. Måske er det løb kørt for længst med den digitale løsning CBDC? Statsgæld burde være ulovligt.

Og i det hele taget: Hvordan står det til med tilliden til vores regeringer og politikere? Vil de indrømme deres fejl og uduelighed? Vi står midt i en tsunami af ny indført normpolitik skabt af eliten, hvilket først og fremmest vil sige WEF. Intet vil være genkendeligt, det sagde hun jo selv, vores statsminister.

Sparekasserne forsvandt næsten. De blev opkøbt og nedlagt og det blev sagt, at man skulle slutte sig sammen for at blive stærkere i konkurrencen. Og lige pludselig var alle flyttet til Staden for at løbe stærkere for at slå konkurrenterne.

Lidt ligesom enhver sæsonbetonet virus muterer i kampen for overlevelse, hver gang den bliver slået ned med hårdere og mere brutale midler.

Jeg tror på mikro sundhed. Det nye er probiotika. Jeg tror ikke, at vi har noget valg. Sygdomsindustrien har aldrig været mere destruktiv og det globale fødevareimperium har aldrig været mere dominerende magtfulgt end i vor tid. Vi skal ikke undervurdere medicinalindustriens pengemagt, der ophober cancer svulster. Vi er selv værten og betaler lønnen til systemet, der opretholder svulsten. Derfor skal vi selv og ikke WHO forvalte sundheden og skabe den tilbage til os selv. Vi skal genopdage, hvordan vi heles, når vi bliver syge. Vi skal nok også erkende, at sygdom kan være meningsfyldt. Dem der har oplevet håbet vokse og vende tilbage efter en hård sygdomsperiode, ved lige præcis. Vi skal væk fra det enorme stressniveau, der udpiner al livskraft. De sidste korona-år har drænet alt. Konsekvenserne ser vi nu omridset af.

Vi skal bevare en højere bevidsthed, siger jeg til mig selv, og glæder mig over at jeg har fået fasten inden for i mit liv. Alt godt starter i maven. Vi skal undgå fluor, som nazisterne brugte til at fordumme fangerne i koncentrationslejrene. Hvordan det er havnet i tandpasta er en gåde. Jeg laver selv min tandpasta og deodorant af kokosolie og natriumbikarbonat. Vi skal af-sures. Syre-Base-balancen er altafgørende for vor sundhed. Og meditative øvelser er fantastisk til den indre energi og livskraft.

Vi er selv energi. Vi skal være det nye. Ikke de nye robotter, men de nye sunde mennesker, skal vi være.

Tak, hvis I kom så langt.

Digte fra digte.dk

September
13.9.2009

Det er endnu lyst
roserne, åbne
Hvorfor så rastløs?

Overboen trækker
sovesofaen ud
et barn løber henover gulvet!

Som om jeg lige har skoddet
den smøg..

Tiden var anderledes
opdelt i faser
der var altid noget
der aldrig blev talt om,
og så var det morgen
og rummet imellem os
var blinkende lys fra et fly
hastigt på vej væk

Hvor var vi trofaste
i frygten..

Men nu,
netop med nedslagne øjne
overfor livstestamentets
fastgroede underskrift,
som om kabalen
er gået op!

Nej, ikke endnu
..men er der mere
der skal
sejle sin egen sø?

Andet end lyserøde vatskyer
på den blå september himmel,
vejrer morgenblæst i skarp sol
farer i synet
på missende øjne,
og fylder alting
med tankeløshedens vand

…med regnen og
løvet der vil falde

Nu ved jeg bare
vi ikke har andet at gøre
end at vide
at vi er søskende

jeg er ingenting

jeg er ingenting
foran ham
med de brændende øjne
de døde søstre
jeg er ingenting
granatsplinter
de døde søstre
de brændende øjne
et frivilligt indslag
til aftenkaffen
et jordbær lytter med
på verdens tomme lærred
bag panserglasset
selvfortrøstende
slipsets brandmærker
skarpskytters løvetand og ridderspore
våben har taget mit hoved på
korsets striber vinker

03.08.2014

Håbet

Håbet
er en flageolet i sjælen
uden vurdering af en håbløs situation
en hjertedimension
der løber langt forbi
verdens tilstand

Håbet
der ikke påvirkes af hvor meget
det fornægtes

Håbet
der bekræftes i de mest håbløse tider
uden garanti for succes

Håbet
er ikke optimisme
som et mål for henrykkelsen
over nye investeringer eller
en ny kæreste

Håbet
er lydene fra den bundløse brønd
med visheden om
at det giver mening at gøre noget
fordi det er godt

Håbet
er menneskets svimlende ånd
et usynligt stof
aflejret i evigheders evighed

Logisk 1 & 2

1.

Midt i våbenkaos
flyder naturen over
katastrofetider stiller
store kvantumsbegreber
op for mennesker

vises vi vor sande plads
mellem grundstoffer planter og dyr?

Verdens vægtigste ambition
skjuler sig i magt og profit
fører til forskelsbehandling

medlidenhedsbaroner deler nødhjælp ud
og laver fredsaftaler
skaber nutidsslaver
og mens der sørges over det ene
bidrages til nød andetsteds

2.
Et antal adskiller sig selvklart
fra andre antal
knyttes til kvantumsbegreb

kvantum har vægt
af størrelse og intensiv
fornemmelse af tyngde
som en følelse i maven

Jeg løfter en kvantitativ tyngde
af uendelighedsfornemmelser
når du adskiller dig fra mig
eksempelsvis i en diskussion
om hjælpeaktioner i Syrien og Ukraine
og i kampen
for din egen personlige frihed