Lektørudtalelse

Hvert skridt som det er
Forfatter: Mona Larsen (f.1948)

Materialevurdering
Kort om bogen

Selvbiografiske haikudigte om jazz, livet og tiden, der går.
Til læsere af haiku.

Beskrivelse

Haikudigte med selvbiografisk afsæt fra perioden 2007-2020.
Åbningsdigtet er programmatisk og kredser om tidernes skiften
mens digterjeget iagttager verden omkring sig med rejser til Sverige,
Tyskland, Kina m.m.: ”Nymåne / altings / foranderlighed”.
Det aktuelle, som har præget samtiden fra 2007-2020 holdes op
mod større, universelle strukturer. Således kan digterjeget spørge:
”Kan du /svare mig / på et vigtigt / spørgsmål // i en /
kønsløs tid? ”og dernæst henvise til en eksistentiel undren: ”Kan
vi / stadigvæk // rumme / hinanden, selvom / alt i os // selv går //
rundt med / ikke-ansigter? ” Andre steder oplever jeget verden, mens
den passerer forbi i en sansestrøm af jazz, regndråber og fuglekvidder.
Undervejs i kursiverede passager informeres læseren om haikuets
mange former, mens det selvbiografiske fungerer som et sideløbende
narrativ om forfatterens møde med haiku og vejen fra musik over mod
plejebranchen. Digte på dansk og engelsk.

Vurdering

De selvbiografiske passager virker indforståede, men flere af haikuene
er vellykkede. Forfatteren afviger fra de strenge haikuregler, og benytter
i stedet reglerne som inspiration for en friere skrivning. Det lykkes godt,
fx her: ”I butiksruden / ser jeg mit ansigt / hvor jeg tabte det”

Andre bøger om samme emne

Man kan læse mere om Mona Larsen i selvbiografien Magi i Luften.
Peter Laugesen skriver også om jazz og livet og døden

Til Bibliotekaren

Anbefales til større hovedbiblioteker

Materialet er vurderet af: Thomas Olesen

Morgendagens Manifest af Mona Larsen

 

Vi er liv der vil leve, omgivet af liv der vil leves.
Jeg ser det i det lille barns øjne, som jeg så det i min mors øjne
efter at hun havde overlevet en alvorlig livskrise
dengang jeg selv var barn.

Det var forståelsens lys
der strålede som en flamme.
Som om intet mørke i virkeligheden findes
men kun skygger af et begrænset menneskesyn.

Det er altså endnu ikke håbløst.
Men tiden kræver, at vi tænker over
hvordan verden skal se ud i morgen
når vi ikke selv er her mere.

Vil vi bygge flere mure, eller vil vi rive dem ned?
Vil vi fælde den sidste hval? Vil vi fælde det sidste træ?
Vil vi trykke på den røde knap?

I dette øjeblik manifesterer jeg livet
ud fra loven om tiltrækning
som lyset tiltrækker lys.
Og da vi har fået tankens kraft
og eftersom tanken skaber, kan vi blive det
vi tænker og hæfter os ved.

Vi er til for livet og for hinanden, nu og i morgen.

 

Mona Larsen
19.01.2018

Bladene drypper

bladene drypper

Mona Larsen er primært kendt som jazzsangerinde, men
hun har også gennem mange år skrevet digte.
På websitet www.digte.dk kan man se, at hun både er
meget produktiv og meget læst (23.000 besøg)!
Nu har Mona Larsen samlet 58 af sine haiku og udgivet
dem i en smuk lille bog – illustreret af hende selv.
De 58 haiku er fordelt på 4 serier med “elementerne”
(Jorden, Vandet, Ilden og Luften) som samlende tema.

Titeldigtet er fra den første serie, “Jorden”:
Bladene drypper
insekterne kravler frem
grenene pipper

Fra samme serie et haiku, der røber Mona Larsens
baggrund i jazzen:
Vinkelrette træ
mod den lyse horisont
en blå melodi

Mona Larsen skriver såvel moderne “grænsebrydende”
haiku som mere traditionelle “klassiske” haiku. De to
former krydser undertiden hinanden som i denne
konkret/abstrakte tekst fra serien “Ilden”:
Rød ko på grøn eng
forstærker græssets grønhed
døden i livet

Mona Larsens haiku være hermed anbefalet som
lystlæsning!
Niels Kjær