Bump

Jeg har aldrig gået rundt med Sartres eksistentialisme; har aldrig bifaldet, at fællesskaberne skulle glide fra hinanden. På den anden side, er jeg heller ikke nostalgi flipper med hang til gamle koncertvideoer med ”Led Zeppelin”, for den sags skyld, klip fra ”Huset på Christianshavn”, men måske kunne du godt finde mig i et fakkeloptog imod noget eller for noget andet.

Sagen er den, at verden er gået i opløsning, siden det 20. århundredes start, og jeg fiser rundt med jer andre i en flyvende tilstand af ulidelig frihed til at skulle vælge, enten det ene eller det andet. Jeg farer rundt i et øjebliks rus over at føle engagement for en sag, der hurtigt viser sig at blive overtrumfet af en større og mere bæredygtig sag. Jeg trænger sgu til at investere i et ordentligt bump af et oldekolle.

Ligevægt stangen
båret på mit hoved
som at sige ja!

Continue reading

Høstmåne haiku

Korsedderkoppen
svømmer i 800 æg
under høstmånen

                                                 leger gemmeleg under det gullige spind

Jeg fylder min kurv
med K
arl Johan svampe
efter fugtigt vejr

                                                et sted i Sverige i månens 2. kvarter

Jeg glor på en elg
den glor også på mig
som var jeg en kvist

                                               elg, du får chancen, når et gammelt træ falder 

På 1. parket
glider dyrenes bryster
gennem månestøv

                                             et sted i Sverige på vej ind i solopgang

 

 

 

 

Koroni

14 år efter stod jeg alene på balkonen i et andet hus, hvor jeg på min højre side langt ude, kunne skimte huset, vi lejede dengang. Stemninger og stumper af erindringer kom fra bjergene overfor, og den lille hvide båd derude i det fjerne.

Keyboardet var lyrens strenge, man kunne knipse på, og den lille slange pilede af sted i et es for mine fødder, og myggen fik et klask, inden den stak. Jeg var der for at slå toner ned på klaveret, i håb om at kunne frembringe bare et eller andet nyt.

Her tages alting for givet – oliventræernes metrik side om side. Oliventræ, vinstok, oliventræ, vinstok, og så fremdeles – rækker af sandheder, med mættet ferskenduft indover. De flødeskumsmalede trappeopsatser med koboltblå himmel og ny anlagte tage, havde fået kinesiske opadrettede snuder. Blåmalede vinduer og døre var man gået væk fra, da troen på onde ånder var gået bort sammen med æslerne.
Der var sådan set ikke noget nyt tema her, men en næsten manisk insisterende genkomst hos de grønne bær.

Musikstykke
med skygger
cikade knipsning

Continue reading

Improvisation over koncert i Jazzcub, Kbh., 28.02.2014. Musik af Thomas Agergaard.

Nu er det tid
til at kaste
sin hud
for at blive
den man er

en mærkbar
stigning
river verden med

månen
drysser
sit døvesprog
bag skyerne

ræven
brænder tavshed
af i skovene

trækronerne
svæver 
fremadskridende
som
en fugas
bløde slæb

barnet er med
i sin egen zone

harmoniernes
rytmiske naturkraft
u
den
kalkuleret
værdi

musikken giver
sig selv 

kaskader
af lys
går
gennem rustne
døre

finder sit leje
i mine
ører